Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15. august 2020
Kl. 20.00 - 23.59

Magtens Korridorer akustisk

Magtens Korridorer gæster Musikhuset med forrygende akustisk koncert.

Magtens Korridorer har været på den danske musikscene siden midten af 90’erne. De har fået publikum til at synge med på Hestevisen, Lorteparforhold og mange flere hits. Nu kan du opleve de fede rocksange til fremragende akustisk koncert i Musikhusets Store SaI.

2005 udsendte Magtens Korridorer albummet Friværdi, og da startede det, der skulle blive et rockeventyr. Med enorm succes indtog de fem herrer folkets hjerter med en række sange der ramte hverdagen og gjorde den til en fest. Anmelderne anvendte ord som ‘Magtdemonstration’ og ‘Dansk Rocks Nye Magthavere’. Siden har fulgt fire yderligere original-albums samt en opsamlingsudgivelse med de største hits.

Bandet har turneret intensivt gennem alle årene, og er nu etableret massivt på den danske livescene. De har besøgt danske klubber og festivaler mange gange og med et til stadighed større og større publikum. Måske fordi koncerterne altid ender som én stor fest med et band, der tager sit publikum i hånden, og giver det et pusterum fra hverdagen.

Glæd jer til at opleve en af landets stærkeste stærkeste rockstemmer og alle de gode hits i nye, akustiske versioner.

Praktisk information om koncerten

For at vi alle kan få en god og tryg aften, har vi samlet en række vigtige praktiske informationer, som vi beder dig læse grundigt igennem.

Coronaravenlig koncert
Koncerten bliver afholdt i Musikhusets Store sal. Normalt er der plads til 1.500 siddende publikummer, men til denne eksklusive koncert er der under 500 gæster. Publikum kommer til at sidde med et sædes mellemrum. Det er dog tilladt at sidde i direkte forlængelse af hinanden, hvis man i forvejen har tæt kontakt til hinanden.

Ved ankomst
• Musikhuset åbner en time før koncertstart.
• Billettering foregår udenfor Musikhuset.
• Find billetterne frem allerede, når du ankommer, så vi undgår kødannelse. Print-selv-billetter kan fremvises udprintet eller via PDF-fil på mobiltelefonen.
• Du kan følge de opsatte skilte og personalets anvisninger, når du ankommer.
• Det er vigtigt, at du er opmærksom på at holde afstand ved ind- og udgang til Musikhusets foyer og til salene. Er der lang kø ved en indgang, opfordrer vi til at benytte mindre belastede indgange.
• Gå hurtigt i salen, når du har fået tjekket din billet og købt drikkevarer.

Vær også opmærksom på, at forsamlingsforbuddet på 100 personer er gældende udenfor Musikhuset.

God adfærd i Musikhuset
• Vis hensyn
• Hold afstand
• Sprit dine hænder
• Bliv siddende på din plads under hele forestillingen.
• Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig.
• Vend hovedet væk fra andre, hvis I passerer tæt forbi hinanden.
• Host i ærmet
• Brug gerne mundbind
• Er du syg og bange for at smitte andre, så bliv hjemme

Mad og drikke
Du kan købe drikkevarer i Musikhusets café inden forestillingen. Drikkevarer må gerne medbringes i salen. Gå gerne direkte til din plads i salen, så snart du har fået dine drikkevarer.

Toiletbesøg og for sent ankomne
Hvis du går på toilet under forestillingen, får du tildelt en plads bagerst i salen, når du kommer retur. Det samme gør sig gældende, hvis du ankommer for sent.

Garderobe og p-billetter
Garderoben er ikke åben denne aften. P-billetter sælges KUN i billetsalget inden forestillingen.

Rengøring af sale og publikumsområder
Vi afspritter alle kontaktpunkter såsom håndværn og dørhåndtag før og efter hvert arrangement. Kontaktflader som gulve og trapper i salene bliver vasket efter hver forestilling.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus