Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

24. februar 2022
Kl. 19.00 - 20.55

MALURT

Billetsalget til koncerten åbner d. 1. marts 2019 kl. 10

MALURT bliver gendannet

Danske rockelskere har drømt om det i umindelige tider, og nu sker det: “MALURT kører bandbussen ud af langtidsparkeringen”, meddeler gruppens frontmand Michael Falch. “Vi gør det i anledning af 40-året for vores debut med ‘Kold Krig’ fra 1980, og det sker i form af en eksklusiv forårstur i 2020”, fortsætter Falchen. Der bliver tale om 8 venues, bandet rammer Musikhuset i midten af marts 2020 og billetterne kommer i salg fredag den 1. marts 2019 kl. 10.

“Vi stiller op i Mød mig i Mørket-formationen”, oplyser Falch. Med Christian Arendt, Pete Repete, Peter Mors og Dia Nielsen og Michael Falch var det den udgave af bandet, der ved hundredevis af sveddryppende rockshows i årene frem til 1984 gjorde MALURT til et af landets største rocknavne. Det var også denne konstellation, som musikjournalisten Torben Bille og fotografen Søren Svendsen portrætterede i bogen om MALURT på turné, Når bare rocken ruller, fra 1983.

MALURT – live og levende

Det er ikke mindst som live-act, at MALURT er gået over i dansk rockhistorie i ånden fra Bruce Springsteen, The Clash og Neil Young. Det er også udelukkende som live-navn, bandet vender tilbage i 2020, og det bliver helt og aldeles uden det ellers meget udbredte moderne fifleri med clicktracks og forudindspillede backtracks. Det bliver råt og uforfalsket. Den ægte vare.

‘Vi ses igen’ var titlen på den publikumsfavorit, som MALURT altid afsluttede deres rockshows med. Nu holder de så, hvad de lovede dengang, og det øjeblik har gamle fans ventet længe på – og også de, der i sin tid var for unge eller slet ikke var født endnu får nu chancen for at opleve MALURT-ånden live.

MALURT har gennem tiden været lydspor til blod, sved og tårer, store doser romantik og til mange både mørke og lykkelige stunder. Det er tid til at finde cowboyjakken frem fra gemmerne igen! Et legendarisk dansk rockband er vækket til live og er på vej tilbage til et nyt eventyr i skinbarlig nutid.

Varighed: 1 time og 55 minutter inkl. pause. Bemærk at sluttidspunktet kan variere.

Arrangør: Musikhuset

 

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus