MIN SØSTER ER EN HAVFRUE – ENESTÅENDE Festival 2025

Oplev en hjertegribende og visuelt smuk monolog om at føle sig overset af sine nærmeste.
Lars Dammark spiller MIN SØSTER ER EN HAVFRUE under ENESTÅENDE Festival 2025.
Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.
Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed.
Og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land og det lidt skæve familieforhold,
får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.
Han er en voksen mand med et evigt ønske om at høre til.