Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8. oktober 2021
Kl. 18.00 - 19.30

Northern Assembly

Hvad udgør en nordisk forsamling? Er det nordlige stednavne angivet på nogle fødselsattester? Eller er det i virkeligheden mere en sindsstemning bedst udtrykt gennem lyrik og sang. Dette spørgsmål forsøger folk/pop-kvartetten Northern Assembly at svare på med fængende historier om rodløshed og medrivende, livsbekræftende toner, som måske bedst kan beskrives som rodløs neo-folk.

For selvom hjemadressen i øjeblikket siger ”Aarhus” har de to sangere og storytellere i Northern Assembly, Dina Dánialsdóttir og Andreas Bevan, rejst vidt og bredt og tilbragt nogle af de vigtigste barndomsår i lande som England, Norge, Etiopien og Færøerne. Northern Assembly er derfor ikke baseret på nogen bestemt musikalsk tradition, men snarere en længsel efter at finde et sted at kalde ”hjem”.

Sammen med trommeslager Jens Hedegaard og kontrabassist Jesper Smalbro, som i øvrigt har deres rødder solidt plantet i den jyske muld, fandt de sammen en måde at give afløb for deres følelser på i Northern Assembly.

I januar 2018 udkom bandet med debutalbummet “Death Won’t you marry me?” som blev fulgt op af en Danmarks turne, med blandt andet Tønder Festival, Skagens Festival og SMUKfest på plakaten. I 2019 kom bandet andet album ”Closer Together” som modtog fem stjerner fra Gaffa og blevet bl.a et af årets mest afspillede albums på P5.

Northern Assembly har overbevisende formået at fængsle publikums opmærksomhed og har modtaget stor ros for deres performance og nærvær, både hjemme og i udlandet.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus