Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

12. juli 2023
Kl. 18.00 - 20.00

Okabe/Hano/Gammelgaard/Berg

Dansk-japansk duo-topmøde

I denne dobbeltduo mødes to unge danske impromusikere med to rutinerede japanske ditto i et sydende og dynamisk udtryk, der forener den japanske og den europæiske improtradition.

Haruhiko Okabe (f. 1961) er en japansk improvisationsmusiker, som trakterer både tenorsaxofon og det traditionelle japanske blæseinstrument hichiriki. Han begyndte at spille saxofon som 12-årig og har siden 1997 arbejdet professionelt som musiker. I 1999 studerede han “Intuitiv musik” med den danske komponist Carl Bergstrøm-Nielsen, og siden 2006 har han optrådt i det meste af Europa med mange prominente musikere. Han er forperson for Takamatsu Free Improvisation Club og har desuden en universitetsgrad i filosofi.

Shoji Hano (f. 1955) er en japansk trommeslager, der, efter at have dyrket den amerikanske jazztradition og europæisk fri improvisation, har specialiseret sig i solotrommespil med inspiration fra de filosofiske aspekter af den japanske træningsfrom Shintaido. I 1990 rejste han for første gang til Europa for at spille koncerter, og siden da har han næsten årligt besøgt Europa eller USA og turneret med musikere som Eugene Chadbourne, Peter Brötzmann, Hans Reichel, Tristan Honzinger og Johannes Bauer m.fl.

Johannes Gammelgaard (f. 1992) er en dansk saxofonist og komponist bosat i Stockholm. De seneste år har han været aktiv på jazz- og improvisationsscenen i Skandinavien, hvor han har turneret og udgivet musik med flere egne ensembler og som sideman. Hans musikalske udtryk henter inspiration fra de danske salmer og sange, han er opvokset med, såvel som den amerikanske jazztradition og den skandinaviske musikscene, der omgiver ham.

Johannes Berg (f. 1991) er en alsidig og bredspektret trommeslager, som er aktiv på den danske jazz- og improvisationsscene. Derudover komponerer han musik til flere grupper inspireret af naturen og under stærk indflydelse fra den minimalistiske nordiske folkemusiktradition. Hans trommespil er dybt rodfæstet i hans fokus på sound – kunsten at skabe musik, der både er relevant og vigtig, er central i hans spil.

 

Finder sted: Det 3. Rum