Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. november 2020
Kl. 19.30 - 23.59

UDSOLGT: On Rosenhill – Jakob Buchanan og Aarhus Jazz Orchestra præsenterer nyt værk!

On Rosenhill er en suite i 7 satser for jazzorkester, solister og recitation, skrevet af komponisten og jazztrompetisten Jakob Buchanan. Det er samtidig en musikalsk meditation over barndomskvarteret Rosenhøj i det sydvestlige Aarhus, hvor Buchanan voksede op, og som han har genbesøgt mange år senere.

Kvarteret består af identiske betonboliger fra 1960’erne. Området har forandret sig meget siden dengang og er blevet stærkt multietnisk. Man hører kun om problemerne, men det er en fascinerende kulturel smeltedigel, siger Buchanan og forklarer:

”Rosenhøj er et slaraffenland af sprog, farver og muligheder. Og når man ikke forstår alt, hvad der bliver talt, bliver også det sproglige en slags musik”.

On Rosenhill byder på svalt kolorerede blæsersekvenser, intense klarinetmelodier, space sounds, rislende rytmer, Jakob Buchanans svævende flygelhorn og Indra Rios Moores stemme og besnærende udlægninger af Iain S. Thomas’ poesi – det hele dirigeret af Carsten Seyer-Hansen.

Indspilning på Dacapo Records

Værket er nu indspillet på CD med Aarhus Jazz Orchestra og en række solister. Koncerten afholdes i anledning af udgivelsen, albummet er Buchanans første CD for det nationale pladeselskab Dacapo Records. Musikken kan efter d. 10. november findes her.

Jakob Buchanan underviser i trompet og komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium på rytmisk linje. Han er selv uddannet fra konservatoriet og var den første jazzmusiker, der blev uddannet i konservatoriets solistklasse.

Medvikende

Jakob Buchanan, flygelhorn
Ingeborg Højlund, vokal og recitation
Aarhus Jazz Orchestra
Carsten Seyer-Hansen, dirigent

Program:
19.30: Pre-concert talk
20.00: Concert

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus