Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

22. september 2021
Kl. 15.00 - 16.30

Peter Sommer Alene Med Palle i Verden

Til efteråret kan fans af en af landets dygtigste sangskrivere glæde sig til at opleve hans sange på en nedskaleret måde. Peter Sommer og orgelkongen Palle Hjorth vil sammen fortolke det store bagkatalog på nye måder og fortælle historier fra en lang musikkarriere.

Tilbage i 2019 fik Peter Sommer idéen om, at hans sange skulle synges og fortælles på helt nye måder. Helt simpelt med den skarpe lyrik i front. Nu drager Peter Sommer og Palle Hjorth – pianist i Tiggerne – ud på landets mindre spillesteder for at give publikum en helt anden oplevelse, end de normalt vil få.

Det seneste år har de to indspillet et album med nye nedtonede versioner af Peter Sommers vigtigste sange fra de seneste 6 albums. Peter Sommer udtaler:  ‘Afsted det går og fremad mod alt det efterår. Til den tid skal vi meget formentligt ud og spille koncerter på relativ normal vis. Lad det blive godt gammeldags fantastisk! Palle Hjorth og jeg har i den stille periode indspillet et album med de her nedtonede og fuldblå versioner af sange fra mine sidste 6 plader. Så vi kommer hele kataloget igennem. Nu skal der fandme luft under de så længe stækkede vinger! Vi ses – hvor vildt det end måtte lyde

I starten af 2020 udgav Peter Sommer det anmelderroste album ’Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund’, som endnu engang har stadfæstet hans rolle som en af Danmarks absolut dygtigste sangskrivere. Peter Sommer er også i absolut topform efter mange års travlhed, hvor der især på livefronten er blevet fulgt op på de seneste to albums ’Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’ og ’Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund’.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus