Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. december 2023
Kl. 19.00 - 20.30

Peter Sommer

Landets største rockpoet og sin trofaste makker indtager Musikhuset med nye fortolkninger på sit bagkatalog. 

Fans af en af landets dygtigste sangskrivere kan glæde sig til at opleve hans sange på en nedskaleret måde. Peter Sommer og orgelkongen Palle Hjorth vil sammen fortolke det store bagkatalog på nye måder og fortælle historier fra en lang musikkarriere. Hør alle de nye fortolkninger fra albummet

PSPHPT, når de to musikalske venner besøger Musikhuset på deres turné Alene Med Palle I Verden.

Musikalske venner
Peter Sommer og Palle Hjorth er efterhånden en velkendt duo i det danske musiklandskab. Senest har makkerparret spillet sammen i Peter Sommers teaterkoncert, I Morgen Er Alt Muligt, på Aveny-T i København. Forestillingen spillede i 6 uger og smed flere 4 og 5-stjernede anmeldelser af sig.

Derudover har Peter Sommer også været højaktuel på udgivelsesfronten med albums som Stærk Strøm Henover Ujævn Bund, De Uforelskede I København og PSPHPT. Sidstnævnte er et album med nye, nedtonede versioner af Sommers vigtigste sange fra bagkataloget. Palle Hjorth spiller selvfølgelig på samtlige albums.

I efteråret 2021 var de to dygtige musikere forbi Musikhuset med Alene Med Palle i Verden. Nu er duoen atter klar til at besøge Musikhuset igen, når de tager på tour med deres velkendte koncept i efteråret 2023.

Glædeligt gensyn med rockpoeten

Anmelderne roser gang på gang Peter Sommers tårnhøje musikalske ambitionsniveau, og publikum strømmer til koncerterne. Det samme gjorde sig gældende i maj 2022, da sangeren sidst gæstede Musikhuset. Her gav Peter Sommer fantastisk koncert med stort strygerensemble, Selina Gin og sit faste band, Tiggerne, da de gik på scenen i Musikhusparken til Back on the SPOT. Koncerten begejstrede anmeldere, og de kvitterede med stjerner.

Peter Sommer er kendt for sit tankevækkende og lyriske univers og for at lægge stemme til store fortællinger om livet og kærligheden på en eminent reflekterende måde. Hans litterære sangtekster er ofte præget af ordspil og hverdagsanekdoter.

 

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus