Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2. juli 2023
Kl. 18.00 - 19.30

Rickie Lee Jones

Berømt amerikansk sanger i Musikhuset.

Den dobbelte grammy-vinder og sing-songwriter Rickie Lee Jones er et koryfæ i amerikansk pop og jazz. Hun har stået på en scene siden de syrede 70’er, hvor hun både blev kendt for sin mangefacetterede stemme og stormfulde forhold til Tom Waits. Nu kommer hun til Aarhus.

Rickie Lee Jones er en af de få sing-songwritere, der har formået at bryde med formatet. Hun fandt tidligt i karrieren inspiration i bl.a. Joni Mitchells folk og Van Morrisons jazzede stil, hvilket tydeligt

kom

til udtryk i hendes første single og største hit nogensinde, Chuck E.’s in Love. Siden har hun bevæget sig frit mellem genrerne jazz, pop, r&b og folk.

Ny musik fra den amerikanske sangskat
Den 68 årige Rickie Lee turnerer og indspiller stadig flittigt. Hun har skrevet og fortolket et hav af sange, men først nu med det 15. studiealbum Pieces of Treasure (2023), vier hun hele albummet til The Great American Songbook.
Albummet er også et gensyn med hendes livslange ven, den legendariske producer Russ Titelman, der allerede var co-producer på hendes debut Rickie Lee Jones (1979).

Rickie Lee Jones har gennem sin karriere givet flere koncerter i Danmark til stor begejstring for hendes trofaste fans og anmelderne. Fx i 2015 hvor hun gav koncert i Lutherkirken.

’See you soon’, var hendes afskedsreplik til det ekstatiske publikum, og man kan kun stærkt håbe, at hun mener det og snart vender tilbage
GAFFA

Publikum kan både glæde sig til at opleve fortolkninger af amerikanske sangklassikere og det store bagkatalog, når Rickie Lee Jones til sommer vender tilbage og giver koncert i Musikhuset.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus