SELSKABSSANG
Nu genopfinder komponist Kirstine Fogh Vindelev selskabssangen og hylder sammenhængs-kraften, når vi alle synger med. Her er sangskjulere og sange på farvet papir. Jeg er havren og Jens Vejmand er også med, men på de velkendte melodier bekendes dybe længsler og utæmmede alvorsord. Aftenens vært, skuespiller Victor Marcussen, fører dig trygt igennem festen tilsat anekdoter, grin, lidt mad, refleksioner og en smule nødvendig stilhed her og der.
En bryllupssang om tvivl. En liderlig jubilæumssang til chefen. Et råb om hjælp forklædt som en 30 års fødselsdagssang. SELSKABSSANG er fællessange for det usagte – et hudløst ærligt sangværk, der genopfinder selskabssangen.