Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

5. februar 2022
Hele dagen

Selskabssang – Fællessang for det usagte

BEFRIENDE FÆLLESSANG

En bryllupssang om tvivl og afsky. En liderlig jubilæumssang til chefen. Et råb om hjælp forklædt som en 30 års fødselsdagssang. SELSKABSSANG er fællessange for det usagte – et hudløst sangværk af komponist Kirstine Fogh Vindelev, der genopfinder selskabssangen og hylder sammenhængskraften, når vi alle synger med.

Her er sangskjulere og sange på farvet papir. Jeg er havren og Jens Vejmand er også med, men på de velkendte melodier bekendes dybe længsler og utæmmede alvorsord.

Publikum synger sammen om det, som gør ondt, fordi det gør godt. SELSKABSSANG er en hyldest til ærligheden og den skinbarlige sandhed, når den fremføres med fælles røst. En fantasi om alt det man kunne dele, hvis bare man havde modet og anledningen.

NEXT LEVEL FÆLLESSANG

Aftenens vært og toastmaster, skuespiller Holger Østergaard, fører dig trygt igennem festen tilsat anekdoter, grin, lidt mad, refleksioner og lidt nødvendig stilhed her og der.

Glæd dig til et teaterrum forvandlet til next level fællessang. Til sange om både indre og ydre kriser. Til dirrende stemmer, et skvat humor men også lidt afmagt og følelsen af at blive i tvivl om, hvem man er.

For den følelse er vi vel også fælles om? Velkommen indenfor til SELSKABSSANG!

 

Finder sted: Teatret Svalegangen