SINGVOGEL
Singvogel glammer på scenen
Singvogel har spredt deres egen udgave af rock’n’roll, inklusiv fuzzede riffs, catchy melodier, soniske udflugter og kaos på den danske rockscene siden begyndelsen af århundredet.
Og der er stadig rigeligt med peber i bøssen, når Singvogel går på scenen med et knasende, glitrende rock’n’roll-show af fuzz-træblæser-garagetråd med danske tekster, der trækker fingeren ud af navlen og stikker den op i kosmos.
Af anmelderne er bandet blandt andet kaldt “Iggy & The Stooges i Storcenter Nord” og “en beskidt bastard af poetisk punkrock”.
Den 22. marts lander de på Radar det nye deres nye album, Glammer, som byder på en eklektisk bunke rock’n’roll med tyveri fra og hyldest til Tony Visconti, ABBA og hele rockismen. Der er dystopi på en dødssejler, klimanoia og nedtur for chefen i teksterne med glimmer og alderens uvidenhed på toppen af det hele.
Dørene åbner kl. 19:00