Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

12. oktober 2023
Kl. 17.30 - 19.30

Sjæl i flammer

Når verden brænder omkring os, er der trøst at finde i musikken: Vi spiller tre sublime værker, der lader os reflektere over mørket, vækker håbet og nærer viljen til liv.

Denne koncert viser, hvordan man skriver krigen og krisen ind i musikken – og overvinder dem: ”Musik er liv; som dette uudslukkeligt,” sagde Carl Nielsen. I hans symfoni ”Det Uudslukkelige” overvinder musikken alt: ”Musikens elementæreste Væsen er Lys, Liv og Bevægelse der hugger Stilheden istykker,” sagde Carl Nielsen om sin triumferende, livsbekræftende fjerde symfoni.

Brahms omfavner mørket i sin tragiske ouverture, som rummer en hel verden i blot et kvarters musik – og Elgars cellokoncert er en elegi for det Europa, som netop var gået op i flammer. Det er en af de allerbedste koncerter, som er skrevet for celloen – endnu et af sæsonens ultimative værker. Det er også en sublim musiker, som spiller den; Andreas Brantelid er en af de stærkeste skandinaviske stemmer på celloen.
_
Koncerten er støttet af STIBOFONDEN og er en samarbejdskoncert med Det Jyske Musikkonservatorium

Dirigent
Michael Schønwandt

Solist
Andreas Brantelid
cello

Værker
J. Brahms
Tragisk ouverture

E. Elgar
Cellokoncert

C. Nielsen
Symfoni nr. 4,
”Det uudslukkelige”

I foyeren kan den musikalske kamp i Nielsens 4. symfoni opleves på egen krop i en særlig “paukesimulator”

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus