Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

13. december 2020
Kl. 15.00 - 23.59

AFLYST: Solistkoncert – Olga Witte, rytmisk komposition

Koncerten er gratis men kræver billet, som kan bestilles her: https://billet.musikhusetaarhus.dk/da/specialoffer/746su2en7hhus

Orgeltrio nr. 2 – Calon Arang

Koncerten er skrevet for pibeorgel og to saxofoner. Med brug af musikalske elementer fra avantgardistisk jazz, moderne kompositionsmusik og balinesisk gamelan skildrer komponisten Olga Witte Calon Arangs liv.

Historien om Calon Arang foregår for ca. 1000 år siden i kongedømmet Kediri i det nuværende Indonesien. Calon Arang tilbeder gudinden Durga og dyrker sort magi. Derfor forvises hun til skoven, hvor hun udvikler sig til en mægtig heks. Som hævn for at ingen vil ægte hendes datter, hærger hun landet. Kun fordi hun franarres sin bog med magiske formularer og besværgelser, kan hun dræbes. Witte fortæller historien som Calon Arangs opgør med et gennemsyret patriarkalsk samfund.

Koncerten har Olga Witte skrevet som blanding af komponerede dele og forskellige improvisatoriske greb, og den fortolkes af de to saxofonister, Jacob Danielsen og Anja Nedremo samt Olga Witte selv på pibeorgel.

Olga Witte studerer på Det Jyske Musikkonservatoriums solistuddannelse som rytmisk komponist. Hun er uddannet kirkeorganist og cand.mag. fra musikvidenskab og antropologi og har siden 2002 gennem langvarige feltarbejder dykket ned i den balinesiske musikkultur, særligt den balinesiske gamelan.

Anja Nedremo er klassisk saxofonist, uddannet solist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Anja har vundet priser både i ind- og udland. Hun spiller bl.a. ny nordisk musik og bevæger sig også ud i de mere eksperimenterende dele af det klassiske musikmiljø.

Jacob Danielsen er rytmisk saxofonist, ligeledes uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han er et kendt navn på den danske jazzscene og befærder bl.a. jazzens mere improvisatoriske veje og eksperimenterer, bl.a. med en maskinpark bestående af husholdningsredskaber.

Se program.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus