Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18. juli 2020
Kl. 12.00

Sommerjazz: Christian Vuust og Peter Vuust

Nyd sommeren og de jazzede toner fra to musikere i den absolutte jazz-elite, Christian Vuust & Peter Vuust, når Salling ROOFTOP inviterer til sommerjazz ved Væksthuset.

Sammen med koncerten får I serveret ROOFTOPs jazzmenu, der består af 2 stk. valgfri smørrebrød og 1 stk. valgfri drikkevare samt 1 stk. af husets kage og en kop sort kaffe eller te pr. person. Se valgmulighederne nederst på siden.

 

Bestil plads

Pris: 250 kr. pr. person.
Der er et begrænset antal pladser, så skynd jer at bestille bord allerede nu ved at sende en mail til nanna.mathilde.madsen@salling.dk
Husk at angive, hvor mange personer I kommer og hvilke smørrebrød og drikkevarer, I ønsker.

Praktiske informationer:
Koncerten foregår ved Væksthuset på Salling ROOFTOP i Aarhus. Når I ankommer til ROOFTOP skal I gå til indgangen ved P-husets gangbro. Herfra vil I få anvist jeres faste pladser ved et bord. Der vil være betjening ved bordene og ikke i baren.
Afbud skal ske senest den 16. juli til ovenstående mailadresse.

 

Om Christian Vuust & Peter Vuust

Fætrene Christian og Peter Vuust tilhører begge den danske jazzelite, og optræder på Salling ROOFTOP som duo til en unik koncertoplevelse, hvor de vil fortolke et bredt repertoire af gamle klassikere og egne kompositioner.

Christian Vuust har med sin modne og klangfulde spillestil på tenorsaxofonen skabt sig et solidt ry på den danske jazzscene. Han er særligt kendt for at udforske den specielle “nordiske tone”, og har gennem tiden indspillet 15 plader som bandleder og medvirket på flere end 50 som side-man.

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det jyske Musikkonservatorium, leder af ”Center for Music in the Brain” og er derudover en af landets mest benyttede ”side-men”. Han har spillet på mere end 90 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson, Jukkis Uotila og mange flere. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet 6 albums i eget navn; senest CD´en Leaves of Love featuring Lars Jansson (p) og Veronica Mortensen (voc) og Peter Asplund (trp).

Vi glæder os til at se jer på toppen!

 

ROOFTOPs jazzmenu

Vælg mellem lun rødspættefilet med remoulade og agurkesalat, varmrøget laks, rørt med kapers og dild, hønsesalat med champignon, baconcrumble og syltede bøgehatte samt roastbeef med remoulade, agurkesalat og ristede løg.

Drikkevarer kan vælges mellem følgende specialøl fra Carlsberg: Brooklyn Lager, Brooklyn Defender IPA, Brooklyn East IPA og Brooklyn Special Effects (alkoholfri).

 

Finder sted: Salling ROOFTOP