Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sophia HP Duo & Veronica Mortensen Duo – Dobbeltkoncert

12. juli 2021
Kl. 13:30 - 15:00
83d5edf90698b9e463962ada92b27a06

Sophia HP – kl. 15.30-16.30
Sangerinden Sophia HP er et kæmpetalent i den danske sangskriververden. Ved koncerten medbringer hun kontrabassisten Elias HP, der udover at være en dygtig musiker også er hendes lillebror.
Sophia HP går til daglig på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor brormand ligeledes starter efter sommerferien. De to unge musikere er i øvrigt børn af dagens anden vokalsolist, så det bliver en koncertdag i familien Mortensens navn.
Veronica Mortensen Duo – kl. 17.00-18.00
Sangerinden Veronica Mortensen og pianisten Mads Bærentzen har kendt hinanden siden konservatoriet og har efterhånden spillet sammen i mere end 20 år.
Veronica Mortensen har udgivet en lang række album med sine egne projekter og har gennem de sidste mange år slået sit navn fast som en af de allerbedste jazzsangerinder i Danmark, med adskillige afstikkere til udenlandske scener.
Med sin eminente evne for det lyriske, sødmefulde og fortællende i såvel kompositionerne som i hendes fremførelse af dem bliver publikum taget med på en musikalsk rejse i et meget personligt, vokalt univers. 
Om jazzkoncerterne i Skt. Lukas Kirke
Endnu en gang har Piano Værkstedet og Skt. Lukas Kirke fornøjelsen af at kunne byde indenfor i kirken med tre dages jazzkoncerter i forbindelse med Aarhus Jazz Festival. Sidste år blev de koncerter, der normalt plejer at blive afholdt i klaverbutikken, flyttet til Skt. Lukas Kirke grundet Covid-restriktionerne, og det var så stor en succes, at vi har valgt at gentage kunststykket igen i år. 
Tre eftermiddage vil der blive budt på dobbeltkoncerter med både etablerede navne og et par upcoming-talenter på den danske musikscene.

 

Finder sted: Skt. Lukas Kirke

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.