Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

14. juli 2021
Kl. 17.00 - 19.00

SP-JUST-FROST

Populær trio er på banen igen
Tre af kongerigets ypperste musikere i den forrygende konstellation SP-JUST-FROST har efter en årelang pause fra festivalerne atter valgt at gøre græsset grønnere for de mange musikhungrende fans over det ganske land, når festivalsæsonen indledes i maj 2021.
Trioen, med Henrik SP Schou Poulsen på bassen, Esben Just på vokal og piano og Søren Frost på trommerne, har i mere end 20 år væltet klubberne, festivalerne og publikum over hele landet med deres voldsomt swingende og dybt charmerende New Orleans-mix af funk, rhythm & blues, jazz og rock’n’roll – en genre, som de tre herrer mestrer til perfektion og med et overskud, som er sjældent set på vore breddegrader.
SP-JUST-FROST har seks fuldlængde-album, et utal af singler, EP’er og jule-specials på samvittigheden, en stor del af disse med engelske tekster, men trioen har også kastet sig over modersmålet og har haft succes med sange som Bryggen og Charmetrold. Sange, som specielt live er blevet publikumsfavoritter.
SP-JUST-FROST glæder sig til igen at mærke solen, varmen og sommeren og til at se publikum i festivalhøjde, sprede glæde og kærlighed. Der er helt sikkert mange, der trænger!
Laissez les bons temps rouler, som man siger i New Orleans, eller på godt dansk: SP-JUST-FROST ruller igen.
 
Under Aarhus Jazz Festival er der i alt tre aftener på Cafe Støj med SP-JUST-FROST: 12., 13. og 14 juli. Dørene åbner kl. 18. Musikken spiller fra kl. 19 til 22.

 

Finder sted: Cafe Støj