Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1. april 2020
Kl. 19.30

Spændingsfeltet

AARHUS TEATER OG LIPS PRÆSENTERER SAMTALER OM LITTERATUR OG SCENEKUNST

Hvor starter den tekst, det stykke, det værk vi oplever, når vi går i teatret – eller i den bog, vi læser? Hvad oplever vi, når vi går i teatret, hvad oplever vi, når vi læser en bog? Vi tænker og taler ofte om litteratur og scenekunst som to adskilte størrelser. Men i de to kunst- og oplevelsesformer findes der ikke bare forskelligheder, men et utal af ligheder og mødepunkter.

 

Det spændingsfelt vil Aarhus Teater og Litteraturen på Scenen sammen med indsigtsfulde aktører fra begge områder undersøge nærmere. Vi inviterer til tre aftener i litteraturen og scenekunstens tegn i Scala Foyer på Aarhus Teater, hvor kunstnere og forskere i en hyggelig og intim setting vil diskutere de to kunst- og oplevelsesformer i relation til hinanden.

 

Arrangementerne følger processen et værk gennemgår fra det bliver skrevet, til det skal iscenesættes, til det bliver oplevet, under titlerne ’Samtale om at skrive’ (afholdt 27. november), ’Samtale om at læse’ (5. februar) og ’Samtale om at opleve’ (1. april). Der vil desuden gennem samtalerne være oplæsninger af de inviterede forfattere og dramatikere, og I vil få rig mulighed for at stille spørgsmål til gæsterne i panelerne. Ordstyrer til alle tre samtaler er Rebekka Boyding.

 

Finder sted: Aarhus Teater