Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. december 2023
Kl. 18.30 - 20.25

Stig Rossen Julekoncert 2023

Stig Rossen bringer julestemningen til Musikhuset

Ingen jul uden Stig Rossen og årets julekoncert. Det gælder naturligvis også i 2023, hvor Stig for 29. år i træk drager landet rundt og spreder julestemning til Musikhusets Store sal. 

Alting emmer af julehygge, når ilden gløder i den store pejs midt på scenen, der er udsmykket med smukt pyntede juletræer, lanterner og den store, plyssede lænestol, hvorfra årets julehistorie bliver læst højt. Bag scenen daler sneen ned over de to storskærme, og mon ikke Julemanden selv puster lidt magi ud mod publikum deroppefra?

Med sig på scenen har Stig Rossen årets gæstesolist Frederikke Vedel og hele det trofaste julehold. Det er som altid kapelmester Thomas Jaque, der står i spidsen for det velspillende 6-mandsband og de fire fantastiske korsangere. Sammen leverer de et bredt repertoire med alt fra traditionelle salmer til mere gospelinspirerede julehits. Der er helt nye sange og engelsksprogede favoritter på programmet, men det er de dansksprogede juleklassikere, der er i centrum.

For Stig Rossen handler julen om alle de varmeste værdier, om nærvær og næstekærlighed, og uanset om du er til årets julekoncert for første gang eller for 29. år i træk, er du garanteret en stemningsfuld koncertoplevelse båret af musikalitet og julehygge.

Stig og hele juleholdet glæder sig til at synge julen ind sammen med jer.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus