Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18. december 2021
Kl. 20.00 - 23.59

Stig Rossen Julekoncert

Stig Rossen bringer julestemningen til Musikhusets Store sal.

Ingen jul uden Stig Rossens traditionsrige julekoncert i Musikhuset. Stig Rossen og hans julehold glæder sig til igen at fylde Store sal med musik, sang og julestemning til store og små.

Gå ikke glip af årets juletradition

Efter et år, hvor få ting har været helt, som de plejer, har vi ekstra meget brug for traditioner, der samler og forener os. For mange er Stig Rossens årlige julekoncert netop en tradition af den slags, når familie og venner samles til lyden af jul og nærvær.

Sneen daler foran vinduerne på bagtæppets storskærme, imens nogle af de bedste sange fra både det danske og det internationale julerepertoire vækkes til live. Det er velkendte sange, vi ikke vil undvære, såvel som musikalske perler, vi måske havde glemt, at vi elskede.

Med sig på scenen har Stig Rossen som altid sine fire fremragende korsangere samt de seks både veloplagte og velspillende musikere under kapelmester Thomas Jaques kyndige ledelse.

Sammen når Stig og det store julehold ud i alle salens hjørner, når julestemningen breder sig fra den hyggelige scene med smukt pyntede juletræer, tændte lanterner, den knitrende pejs og lænestolen, hvorfra Stig læser årets julehistorie højt.

Årets Julekoncert 2021 er den 27. i rækken af Stigs landsdækkende juleturnéer; et traditionsrigt fællesskab og indbegrebet af nærvær, hyggeog musikalitet.

Glæd dig!

 

 

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus