Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1. oktober 2023
Kl. 17.30 - 19.00

Teitur

Færøsk favorit fejrer 20 års jubilæum for suverænt debutalbum

Glæd dig til en unik og fejrende flot koncert i Musikhuset. Teitur spiller en af blot to unikke jubilæumskoncerter i Musikhusets Store sal.

Den færøsk-fødte sangskriver tog verden med storm med sit debutalbummet Poetry & Aeroplanes. Albummet fylder 20 år i 2023. Det fejrer Teitur med to unikke koncerter i DR Koncerthuset og Musikhuset Aarhus.

Færøsk-fødte Teitur har for længst slået sit navn fast som en af Nordens mest markante sangskrivere. Han er en skattet gæst i Danmark og har ved flere lejligheder fortryllet publikum i Musikhuset.

Teitur har senest udgivet EP’en – Modern Era og i 2021 det anmelderroste album Cazador de Ostras (Oyster Catcher), der er en blanding af nye engelske og færøske sange.

5 stjerner
“Varm og imødekommende lyd fra den rejsende trubadur”
Gaffa

Danskerne kunne i 2019 opleve Teitur i TV2s populære musikprogram Toppen af Poppen, hvor han imponerede alle med sine følsomme, finurlige og ærlige fortolkninger.

Med to Danske Grammys, tusindvis af koncerter og 8. studiealbums i baggagen har Teitur bevist sit talent for at fange lytteren i et intenst og forførende greb.

Teitur debuterede og brød igennem på den internationale musikscene i 2003 med Poetry & Aeroplanes. Det bliver uden tvivl personligt og gennemmusikalsk, når Teitur i selskab med sit band fylder Store sal med sangene fra sit suveræne debutalbum.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus