Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. juli 2023
Kl. 11.00 - 13.00

Uffe Steen & Peter Vuust

I grænselandet mellem blues og jazz

Uffe Steen og Peter Vuust tilhører den absolutte danske jazz-elite og optræder denne eftermiddag på Salling ROOFTOP som duo. De vil spille en række melodiske og velswingende numre, hvor musikken bevæger sig i grænselandet mellem blues og jazz. Tempoet er alt fra hæsblæsende og hurtigt til de mere stille og smukke ballader. 

Uffe Steen er en af de bedste guitarister herhjemme. Han er kendt for sin helt unikke teknik, som opstår ved, at han vender guitaren omvendt. Han har i sin lange karriere, spillet med et stort antal anerkendte jazz- og bluesnavne. Han er kendt for sit indfølte og medrivende spil og har med sine CD’er med blandt andre Adam Nussbaum på trommer opnået international anerkendelse. 

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium samt leder af Center for Music in the Brain. Han har spillet på mere end 100 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet 7 album i eget navn; senest CD’en Further to Fly (2022) med familiebandet 5xVuust. Peter har desuden været nomineret til en DMA for cd’en September Song. 

 

 

Finder sted: Salling ROOFTOP