Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I dag
Kl. 19:30 - I dag kl.

Uproar!

EN FLUGT UD AF TIDEN

Teatergruppen Livingstones Kabinet mener, at tiden er inde til et oprør, et kunstnerisk oprør mod tiden. I anledningen af 100-året for antikunst-bevægelsen, dadaismen, vækker UPROAR! ånden fra DADA til live i en gakket, sorthumoristisk cabaret, der skal ægge til nyt oprør og fejre fantasien. Både timerne og minutterne, der kontrollerer vores liv er under beskydning sammen med tidsånden og den politiske samtid.

UPROAR! hylder dadaismens oprør, som udsprang af 1. Verdenskrigs massive ødelæggelser. Hidtidige hierarkier og værdier blev destrueret. Dadaisterne var ikke interesserede i landskabsmalerier eller smukke portrætter, medmindre det var for at male ovenpå dem. De betragtede ”kunsten” som en slags ophøjet vrøvl. Derfor skrev Tristan Tzaras usammenhængende vrøvledigte, og Marcel Duchamp gav Mona Lisa et overskæg og satte sin signatur på den berømte piskumme i 1917.

 

BEFRIENDE PERFORMANCE-TEATER

Hurtigt spindende ure, lyddigte, strikkede badedragter, blomsterdekorationer, rablende replikker og sange. UPROAR! er dét og meget mere. Et øjeblik, der ikke kan spises eller konsumeres. Et øjeblik uden mellemmand som, helt ærligt, nok heller ikke er særligt klogt at investere i. Det er dit og jeres hver for sig. Tør du hoppe på toget? Vi garanterer befriende performance-teater spækket med anarki og humor – og kimen til oprør.

 

Finder sted: Teatret Svalegangen

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.