Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30. januar 2021
Kl. 19.30

Valgaften

SPILLET OM MAGTEN

Vil du være live-publikum, når Danmarks næste statsministervalg sendes direkte fra Teatret Svalegangen? VALGAFTEN er en stærk komedie om et kommende statsministervalg, der er forvandlet til et hårdtpumpet reality-show.

Tre kandidater konkurrerer om din stemme. Mød Henrik der har aktienoteret sig selv under valgsloganet ”Jeg bruger den CO2, du sparer”. Christine kandiderer på en platform om ligestilling, du har sikkert set hendes logo, der er et lighedstegn. Og sidst, men ikke mindst, Valdemar, der går til valg på flere fangeøer for afviste asylansøgere. Hvem får din stemme? Du bliver publikum til tv-branchens største underholdningsprogram, hvor Danmarks nye statsminister findes på bare 90 minutter.

 

HÆSBLÆSENDE TV-COCKTAIL

Det unge dramatikertalent Niclas Askan Johansen og seks skuespillere rører en hæsblæsende TV-cocktail sammen, hvor der er skruet helt op for underholdsværdien og helt ned for troværdigheden. Din sms-stemme afgør forestillingens handling, så hold mobilen klar! Tag med, når vi opløser skellet mellem politik og underholdning og sammen finder Danmarks næste statsminister.

 

Finder sted: Teatret Svalegangen