Vejen til ansvar: Med Alex Vanopslagh

Politiker og formand for Liberal Alliance, holder ærlige foredrag om ansvar, personlig udvikling og ledelse – baseret på egne erfaringer fra dansk politik.
Som 27-årig blev Alex Vanopslagh valgt ind til folketinget for Liberal Alliance og få dage efter udpeget som ny politisk leder for et på daværende tidspunkt kriseramt politisk parti, som han fik til ansvar at samle igen og lede på rette kurs.
Alex Vanopslagh giver i sit foredrag et ærligt og inspirerende indblik i livet som leder, både når det går op og ned. Som tidligere landsformand for LA Ungdom, folketingsmedlem og nuværende politisk leder, har Alex stået i orkanens øje – og lært af det. Med udgangspunkt i sin bog “Vejen til ansvar” deler han sine refleksioner om ledelse, ansvar og de personlige omkostninger, det kan have.