Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

19. august 2020
Kl. 19.30

Vildt og morsomt actionbrag på Bora Bora

“BLAM!” – det danske actionbrag, der har gået sin sejrsgang rundt om i verden – vender tilbage til Bora Bora, hvor den spiller den 29. august til 3. september. Med humor og imponerende stunts forvandler Kristján Ingimarsson Companys fire opfindsomme papirnussere deres kontor til en legeplads med de bedste og vildeste Hollywood-klichéer.

 

“Die Hard” møder “The Office” i Kristján Ingimarsson Companys højenergiske og morsomme stuntforestilling “BLAM!”. Fire opfindsomme kontorarbejdere er dødtrætte af deres røvsyge 8 til 4-
job, så de opfinder BLAM! – et spil, der fyrer deres kontor en tur i makulatoren. Som et skud fra en pistol, affyres actionfilmens bedste og værste klichéer – det handler om attitude og mænd, der tager film ekstremt seriøst!
I et vildt og eksplosivt show forvandles den grå arbejdsplads til et univers af rumvæsener, superhelte og Hollywood-skurke. Publikum bliver “blammet” med halsbrækkende stunts, åndeløse vovestykker, pulserende parkour og papirnussere fulde af attitude.

 

Stor succes i udlandet

“BLAM!” er en fantasifuld, actionfyldt og underholdende oplevelse, der tager fysisk teater til nye, innovative højder. Forestillingen har trukket fulde huse med stående ovationer fra ellevilde
publikummer over hele verden siden premieren i 2012. “BLAM!” har i to sæsoner spillet udsolgt på Edinburgh Festival Fringe og spillet rundt i Europa, New Zealand, Kina, Taiwan og Sydamerika. Da den spillede i London udtrykte den verdenskendte komiker Ricky Gervais med det samme sin store begejstring: “Just saw BLAM! One of the greatest, most exciting and brilliant shows I have ever seen. Honestly. F**king blown away.” Forestillingen vandt i sin tid Reumert-juryens særpris.

 

Fyr den af som Bruce Willis

“Alle mennesker har brug for at fyre den totalt af!”, siger Kristján Ingimarsson. “Man har brug for det der frirum, hvor man kan blære sig og bruge alt det man har og lidt til. Og pludselig bare VÆRE Antonio Banderas, Bruce Willis, Clint Eastwood eller en anden af sine filmhelte”. Kort sagt: En forestilling for hardcore filmnørder – og alle os andre.

“BLAM!” spillede på Bora Bora i 2013 og nu vender succesforestillingen altså tilbage til Aarhus samme sted.

 

Kom trygt i teatret

Bora Bora følger til enhver tid alle gældende retningslinjer fra myndighederne. Når publikum køber billet bliver der placeret et tomt sæde på hver side af den bestilte gruppe sæder. Man sidder derved sammen din familie eller venner, men har minimum 1 meter til det øvrige publikum. Dette betyder også færre gæster i salen end normalt.
Publikum opfordres til at købe billetter online og ankomme i god tid. Kødannelse undgås ved at lukke publikum ind i salen løbende fra en halv time før forestillingens start. Der udleveres gratis mundbind til publikum ved indgangen. Der vil desuden være håndsprit ved indgang og udgang samt flere andre steder i teatret.
Publikum behøver ikke bekymre sig m.h.t. at købe billet til Bora Boras forestillinger. Hvis det mod forventning skulle ske, at Bora Bora ikke kan gennemføre forestillingerne, vil publikum med billet få deres penge retur. Teatret tilbyder også helt ekstraordinært at bytte billetter til en anden forestilling, hvis man som publikum bliver syg og er nervøs for at smitte andre og derfor må melde
afbud.

 

Læs Bora Boras interview med Kristján Ingimarsson fra 2013 her:

Mere info om COVID-19 og Bora Bora her: https://bora-bora.dk/2020/06/ang-covid-19-billetkoeb-og-ankomst

 

UDVALGTE ANMELDELSER:

★★★★★★
“An eye-popping orgy of athletic physical impossibility.”
– The Independent (UK)

 

★★★★★
”… det vildeste, jeg længe har set. En festbombe af en forestilling, der langsomt detonerer i et orgie
af vanvid.”
– Monna Dithmer (Politiken)

 

”BLAM! er noget af det mest vanvittige og forførende mandeteaterstunt i kvindes minde. Det er
performance med ‘high risk’, det er nycirkus med revy, det er mime med dagligstueteater, det er dans
med parkour — og så er det actionfilmscener omskabt til drengerøvsteater. (…) BLAM! er
bazookabalsam for sjælen.”
– Anne Middelboe Christensen (Information) (læs hele anmeldelsen)

 

★★★★★
“Funny, wildly dangerous and irresistible.”
– The Financial Times

 

★★★★★
“Gobsmackingly brilliant, this is the best office party I have ever attended.”
– Daily Express

 

Finder sted: Bora Bora