Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

22. november 2023
Kl. 18.30 - 20.00

Vilma

Sanger med superflot debut

Bag kunstnernavnet VILMA finder man Marie Vilsbøll – en 26-årig sanger, sangskriver og producer med benene solidt plantet i den jyske muld. Hun er vokset op i en helt almindelig familie i det vestjyske. VILMA har altid haft musikken tæt på kroppen – spillet violin, sunget og lyttet til alt fra Keane til Katie Melua – men det var først senere, hun for alvor fik øjnene op for musikkens muligheder

Ærlige fortællinger
VILMA’s roste debutalbum Kærlighedserklæringer udkom i april. På albummet, der er produceret i samarbejde med Morten Frost, Markus Artved (Lukas Graham, Patrick Dorgan) og Ole B. Meyer (Pauline, JUNG) – trodser VILMA sin indre følelsesforskrækkede vestjyde og deler ud af kærligheden og de følelser, som hun aldrig rigtigt har sat ord på før. Som hun siger:

– Jeg har i skabelsen af mit kærlighedserklærings-projekt fået bearbejdet store dele af min angst. Jeg har haft, hvad jeg bedst kan beskrive som en lidt ’typisk dansk’ tilgang til at snakke om følelser, hvor jeg hellere har villet ignorere dem og ”løbe det væk”, hvis jeg var ked af det. 

Og noget tyder op, at VILMA har ramt rigtigt. Anmelderne var begejstrede for VILMA’s stærke tekster og melodier.

5 hjerter
Vilma rammer en nerve, som virkelig kan mærkes indeni.
GAFFA

Lovende live artist
Det seneste år har VILMA markeret sig som en ny lovende liveartist på den danske musikscene – bl.a. som support for Mads Langer, Carl Emil Petersen, Signe Svendsen og Annika Aakjær. Hun har sågar været med Signe Svendsen på tour som en integreret del af musikerens band. Navne som Benjamin Hav, Teitur og Jonah Blacksmith har sendt anerkendende ord VILMAs vej.

Glæd dig til at møde den kommende stjerne i dansk popmusik live i Musikhuset. Inden kan du lytte til hendes flotte debutalbum Kærlighedserklæringer her: 

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus