Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1. december 2020
Kl. 08.00 - 26. dec

Virtuel: Juleløbet 2020

 

Løb og støt Julemærkehjemmene i perioden 1.-26. december

Løb dig i julestemning, støt en god sag og slut af med en flot medalje og en lækker goodiebag. Via din tilmelding støtter du Julemærkehjemmene med 20 kr.

Goodiebags – til et virtuelt løb? Du læste helt rigtigt! Vi tager det virtuelle løb til next level og sender dig en komplet løbspakke med startnummer, medalje med årets julemærke som motiv og en goodiebag.

Det eneste, du skal gøre, er at iføre dig dit mest julede løbe-outfit, samle dine nærmeste og finde en fed rute, som I kan løbe mellem d. 1-26. december. Ruten går måske forbi byens juletræ? Bageren med de bedste klejner? Eller det mest crazy pyntede hus eller altan i området

 

DISTANCER

Fordelen ved et virtuelt løb eller walk er, at du selv kan bestemme tid, sted og i dette tilfælde også distancen. I tilmeldingen kan du vælge imellem 2,5 km, 5 km, 10 km, halvmarathon, marathon eller valgfri distance. Der er altså en distance for alle, og du vælger selv, hvor meget du vil udfordres. Du kan også gå, hvis du vil det.

 

MEDALJEN – NYT SAMLEOBJEKT

Vi er meget stolte over samarbejdet med Julemærkehjemmene, og at vi har fået lov til bruge årets smukke julemærke på vores medaljedesign. Medaljen er i træ med et fint rødt læderbånd og kan hænges direkte på juletræet, når du ikke længere vil have den om halsen. Medaljen er desuden miljøvenlig, da den er produceret i Danmark og består af 100% bæredygtigt og nedbrydeligt materiale. 

 

SÅDAN GØR DU

  1. Tilmeld dig på aarhusmotion.dk, hvor du vælger din distance
  2. Planlæg din egen løbe- eller gårute
  3. Vælg en dag i december fra d. 1.-26. december, hvor du vil løbe/gå
  4. Modtag din goodiebag, startnummer og medalje med posten
  5. Løb turen med dine nærmeste venner eller familie
  6. Tag din medalje om halsen, klap dig selv på skulderen og hæng den derefter på juletræet
  7. Upload din tid på aarhusmotion.dk