Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

2. april 2022
Kl. 18.00 - 19.55

Vocal Line

Et af verdens allerbedste acappella kor er fra Aarhus. I foråret 2021 drager Vocal Line på en omfattende musikhusturné.

At Vocal Line har vundet Eurovision Choir i Gøteborg 2019 er blot toppen af isbjerget. I 30 år
har koret, med korleder Jens Johansen i front og med unikke og nyskabende fortolkninger af
musik fra verdensstjerner som Bjørk, Sting og Peter Gabriel, konstant hævet barren for kvaliteten af sit musikalske udtryk og gang på gang oversteget publikums forventninger.
Det gør de med et uhørt højt musikalsk niveau og unik kormusik, som har givet dem et enestående ry som frontløbere for en ny rytmisk kor tradition, der har vundet genklang langt uden for landets grænser. Det som Vocal Line vil præsentere for hele Danmark i foråret 2021, er kulminationen på årtiers arbejde; en omfattende musikhusturné som har fået titlen ”Both Sides Now”.

Koncertrækken i foråret 2021 er en spektakulær hyldest til livet og til det at være menneske.
Gennem et udpluk af de bedste sange, som Vocal Line har haft på repertoiret i løbet af de 30 år,suppleret af korets nuværende og højaktuelle numre, belyses den kompleksitet og enkelhed som udgør livets grundsten, gennem musikkens sprog:
Well some thing’s lost, but something’s gained in living everyday I ´ve looked at life from
both sides now”. Joni Mitchell.

Som publikum vil man ikke bare opleve Vocal Line i topform, men også en gentænkning af
korkoncerten, hvor formationer, overgange, lys og visuals smelter sammen i et særligt
stemningsforstærkende udtryk. Alt dette sker i samarbejde med koncertdesigner Astrid Vang
Pedersen og lysdesigner Mia Stærk, der i kombination med korets autentiske udstråling på en
scene, sikrer publikum en oplevelse udover det sædvanlige.
Gå ikke glip af Vocal Lines 30 års gave til det danske kulturliv; en helt særlig koncertrække som sætter en ny standard for hvad en korkoncert kan give sine publikummer nye såvel som gamle.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus