WRITE FASTER
Nu er det dramatikerens tur til at improvisere, når Teater Katapult Akademiet præsenterer ”Write Faster” – et dugfrisk koncept fra Londons undergrund. Hop med dramatikerne i arbejdstøjet og se dem svede, når de kaster sig ud i at skrive et helt teaterstykke live, lige der, for øjnene af publikum, mens to skuespillere sætter kød og blod på historien.
Ambitionen er i alt sin enkelthed, at skrive et afsluttet værk, easy – bortset lige fra … at det hele foregår samtidigt!
For hver scene skrues tempoet og de kreative benspænd i vejret, da dramatikerne kun har den tid, det tager skuespillerne at fremføre scenen, til at hive næste scene ud af skrivemaskinen … og hvis de nedsmelter, og det gør de ofte, så kommer publikum dem til undsætning med nødreplikker!