Kan du overkomme at få eget hus opført?
Nogle mennesker kan ikke forlige sig med at købe tøj eller en sofa, der har noget historik. Andre har et mere ekstremt ønske om slet ikke at købe et hus, andre har boet i. Det kan jo være, der viser sig at være ubehagelige overraskelser, mægleren ikke gjorde opmærksom på, der først viser sig lang tid efter købet. Ønsker folk et spritnyt hus, så må de ofte bygge det selv – noget er jo kun nyt én gang.
Overvejer du at købe en byggegrund og få dit eget hus opført, så vil der være et større økonomisk regnestykke, der skal gå op. Et byggefirma kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad huset koster.
Svært at sige noget om pris
På stående fod kan ingen give dig et svar på, hvad du skal af med for at bygge nyt. ”Hvad koster det at bygge nyt hus?” får du først svar på, når du har sat en fagperson, fx en arkitekt eller byggerådgiver, ind i materien: Hvordan skal huset se ud, hvilke materialer skal bruges, hvor skal det opføres, hvem skal opføre det osv. er alle spørgsmål, der skal besvares, før nogen konkret pris kan udregnes til dig.
Typehuse er relativt billige at opføre
Når det så er sagt, kan vi allerede tidligt udtale os om, hvad fx et typehus koster at opføre relativt til et byg-selv-hus. Typehuse leveres mere eller mindre på samlebånd, men selvfølgelig med plads til individuelle afvigelser fra grundtegningen og imødekommelse af specifikke ønsker til materialer. At få et typehus opført af et dedikeret typehusfirma vil ofte vise sig at være en – relativt – billig løsning.
Find et typehusfirma med fastprisgaranti
Du kan i øvrigt vælge at gøre brug af et typehusfirma med fastprisgaranti, hvis du ønsker at slippe for uforudsete meromkostninger. Med fastprisgaranti kan du få ro i sindet, mens byggeriet står på.