Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil forbyde navnene: Kan snart være slut med plantebøf og veggie burgere

Arkivfoto af veggie burger
Arkivfoto af veggie burger

I den nærmeste fremtid kan det være slut med at handle “plantebøf” eller vegetarburgere i supermarkederne i Aarhus.

Landets restauranter og caféer må heller ikke kalde noget på menukortet for burgere, kød eller andet hvis det ikke reelt er kød.

Et flertal i EU-Parlamentet har stemt for et kontroversielt forslag, der kan betyde, at plantebaserede produkter ikke længere må markedsføres med kødrelaterede navne som “burger”, “bøf” eller “pølse”.

Under plenarmødet i Strasbourg stemte 355 for forslaget, mens 247 stemte imod, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forslaget skal dog stadig forhandles med de 27 EU-lande, før det kan blive endeligt vedtaget.

Slut med flere udtryk

Hvis lovforslaget går igennem, vil det være slut med udtryk som “vegetarburger” eller “plantepølse” i supermarkederne.

Kun produkter, der rent faktisk indeholder kød, vil kunne bruge de klassiske kødnavne.

“Det er ikke en pølse, og det er ikke en bøf. Så simpelt er det. Lad os kalde en spade for en spade,” siger den franske politiker Celine Imart, der tilhører højrefløjen i EU-Parlamentet.

Hun understreger samtidig, at det ikke handler om at forbyde alternative proteinkilder, men om at undgå at vildlede forbrugeren.

Flere danske parlamentsmedlemmer fra venstrefløjen kritiserer forslaget.

SF’s Kira Marie Peter-Hansen siger til TV 2.

“Hovedrystende, at et flertal tror, at forbrugerne er så dumme, at de ikke kan kende forskel på svine- og svampekød.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.