Kantet, uden at være firkantet – Deli’en på Nordre Strandvej i Risskov

200 meter fra stranden i velhaverforstaden, Risskov, et stenkast fra Aarhus C, ligger et helt fantastisk sted. Måske lidt overset og ikke særlig kendt, da det ikke er et sted, hvor vejen naturligt går forbi. Det er en tidligere tøjbutik, som danner rammen om Deli’en. Efter jeg har spist på Deli’en tre gange, er jeg blevet lidt afhængig. Atmosfæren skiller sig ud, fra meget af det andet vi ser.

Af Jan L. Pedersen

Fransk med twist i forstaden

Deli´en i Jægergårdsgade er ærkefransk, på nær de forskellige spanske sortfodspølser. Men kærligheden til det franske er tydelig hos Deli’en. Stilen i køkkenet på Nordre Strandvej er også fransk, men mere eksperimenterende. Maden skal smage af noget, og det skal jeg også love for, den gør. Ejerne af begge Deli’er er Martin Fryd Christensen og Simon Schillums Mogensen. De er begge uddannet kokke, og har en holdning til lidt mere end hvad gennemsnittet af kokkestanden har. Køkkenchefen i Risskov-deli’en er Søren Damgaard Albrechtsen.

1 – 5 eller 8

Udvalget fredag og lørdag er til at forstå. Der er en ret, fem retter eller otte retter. Så hvis du er a la carte typen, så er det ikke hos Deli’en, du skal spise en fredag eller lørdag aften. Køkkenet bestemmer menuen, og du kan se den, men først på dagen. Hvad der kommer af gode råvarer, bestemmer menuen. Sådan er det. Vi spurgte lidt ind til forskellen på de fem og otte retter. Hvis du bestiller fem retter, så får du fem af de samme retter, som er på otte-retters menuen, bare noget større. Vi ville teste dem og bestilte en fem-retters og en otte-retters menu. Priserne er gode. Fem retter koster 300 kroner, og otte retter koster 400 kroner.

5 og 8 vandt

Første ret var rimmet torsk med æbler, glaskål og dild. Over retten fik vi en syrlig syrnet fløde med dildolie i. Flot anrettet – men den så noget nordisk ud i udtrykket. Det gør ikke noget, bare der er smag i retten – og det var der. Torsken var fast og mør i kødet. Glaskålene var små feminine skiver.

Næste servering var en brandvarm fiskesuppe, brandade, kørvel og ristede, salte mandler. En varm, stor og dyb tallerken kom på bordet. I bunden var der en brandade lavet af torskefilet. Suppen var klassisk, men ikke en af de kraftige slags. Den var mild i smagen, og urterne satte sit tydelige præg.

Så kom Deli’ens egen version af Poulet sauté Marengo. Her viser køkkenet, at de også er til nytænkning. Den her ret er inspireret af den originale ret, som blev lavet i anledning af, Napoleon vandt slaget ved Marengo i år 1800. Det var en terrine på kylling med tørrede tomat hen over. Et vagtelæg rullet i tørret persille og en svampepuré. Ægget var klasse, men den tørrede persille smagte ikke af meget. Lidt synd. Sjov, anderledes og velsmagende ret. Det visuelle udtryk var ikke noget at råbe hurra for, men alpehuen af for smagen.

Løg på løg hed næste ret på den 8 retters menu. En brunet løgpuré, syltet perleløg, saltbagte skalotteløg, karamelliserede skalotteløg, fermenteret hvide zittauerløg, kyllingeskind og en sauce på brændt løg og hønsefond. Hen over løgudstillingen var der revet, brændt hvidløg.

Kalvefilet, beder og lun vinaigrette på saltede gulerødder og kogte hvide beder, bolsjebeder, gule beder, røde gulerødder og den klassiske gulerod. På ingen måde en prangende ret, men skarp. Kødet var til perfektion.

Braiseret kalvekæber, rødbeder og kirsebær. Kalvekæber er god stil, og hvor er det dejligt, de er kommet frem på menukortene rundt omkring. Det er mørt kød, som falder fra hinanden. Det, som gør forskellen, er den smag, kokken formår at få frem. Her var saucen på kalvefond, juice af rødbeder, balsamico og honning den, som gjorde forskellen. Forrygende sauce. Sorry, men den var prikken over i’et på denne enkle ret. Farven på tallerkenen, fortæller kun at det ikke er anretningen de går op i hos Deli’en.

En fransk blå, Fourme d’ambert, med pære parfait og ymerdrys. Fourme d’ambert er en af de store klassikere blandt de franske blå oste. Sjov match med ymerdrys, tongabønner og pære, men det smagte godt. Overraskende godt.

Appelsinkage med hvid chokolade, karamel, fileter fra blodappelsin, karamelliseret nødder, passionsfrugts parfait. En frisk omgang, hvor syre og sødme var lige efter lærebogen.

Den naturlige vin eller tæt på

Deli’en i Risskov har meget vin. Det er der ikke noget unaturligt i. Det, som måske kan undre, er, at alt vinen er økologisk, biodynamisk eller ren naturvin. På mange måder spændende, men man skal vide noget om vin, inden man går om bord i vinkortet. Jeg falder sjældent på røven over en naturvin. Det sker da, men der er langt i mellem det sker. Vores første vin var ikke god, men jeg valgte den selv, og jeg fortrød med det samme. ”Charmoire” fra Domaine Alice Beaufort. En noget grumset og uklar vin som med god vilje godt kunne minde om et glas saft. Prisen var 85 kroner per glas.

Jeg er ikke sikker på, det giver mening, men det er fascinerende, at man sælger naturvin, som smager så dårligt, til en så relativ høj pris. Men det var ikke Deli’ens skyld, men udelukkende min egen. Jeg valgte jo selv. Resten af de vine vi fik, smagte særdeles fremragende. De var en del af vinmenuen.

Et glas italiensk økologisk NUR fra vingården, La Distesa som ligger i regionen, Marche. Umiddelbart et anderledes indspark på en vinmenu, men nok aftenens bedste vin. Ikke for oxideret på nogen måde. En solmoden fætter, med 12 måneder på fad og lette tanniner på grund af gæringen med drueskallerne. En okay vin, som var acceptabel uden at blæse mig bagover.

Til osteretten fik vi æblecider i glasset, Sydre Argelette fra Eric Bordelet i Normandiet. Den var lavet på 19 forskellige æblesorter. Hvorfor så mange fatter jeg ikke. En mere vinøs og fed cider, dog en del parfumeret. Fint med noget vi ikke forventede. Men jeg ville til hver en tid hellere drikke en glas “rigtig” vin til osteretten.

Det, som skal roses hos Deli’en og deres vin, er, at deres indkøbspriser hænger fornuftigt sammen med udsalgspriserne. Det er vine, som koster omkring 150 – 225 kroner, som de sælger til under 400 kroner. Ros for det. Det værste er, når en restauratør køber en billig rødvin eller cava til 34 kroner og sælger den på vinkortet til 400 kroner. Det er jo rent åger over for os gæster. Men hos Deli’en oplevede vi det modsatte. Her var priserne lave i forhold til den, som vinene kostede ved en simpel søgningen på nettet. Topkarakter for den politik. Vinudvalget kan diskuteres, men der var mange nichevine som vi ikke ser så mange andre steder i Aarhus.

Et fristed hvor man føler sig hjemme

Tempoet var passende for en fredag aften. Der var i hvert fald ikke noget stress på. Vi følte ikke, det gik langsomt, tiden gik på den fede måde. Der var rart her, og den stemning gør noget ved gæsterne. Om det er i Risskov, du sidder, eller det er hjørnerestauranten på torvet i Gordes er underordnet. Stilen og atmosfæren er den samme, dog taler tjeneren dansk hos Deli’en. Der var fuldt hus, den aften vi var forbi, selvom vi kom lidt sent. Vores kvindelige tjener var både sød, smilede venlig og opmærksom. Vi manglede ikke noget, heller ikke opmærksomhed.

Hos Deli’en er det kokkene, som kommer ind med maden og dem, som præsenterer den. Det giver god mening et sted som Deli’en. Jeg vil rigtig gerne vide, hvad jeg spiser, og mener altid mad bør præsenteres på en restaurant. Om det er kokkene, der gør det, eller tjeneren er underordnet.

Vores vurdering

Maden var gennemført god. Enkel og velsmagende til en vanvittig god pris. Du skal længere ud på landet, end Risskov, hvis du skal finde 8 retter til 400 kroner på det her niveau. Råvarerne var i orden. Vinen kan man mene meget om. Det gør jeg også. Udvalget er stort, og der er noget for enhver smag, er min påstand. Til prisen får du en sjælden god madoplevelse – og vine til en sympatisk pris uden bondefangeri. Vores regning lød på 1320 kroner inkl. alt. Det var en god pris med 10 glas vin.

Forført og overrasket på en og samme tid

Oplevelsen var sådan en hvor du både bliver forført og overrasket på en og samme tid. Stille og roligt. Til prisen slår Deli’en de fleste lignende restauranter. Atmosfæren er der heller ikke noget galt med. Betjeningen er sig selv. De hviler meget i sig selv. De er usnobbede, og rent ud sagt dejlige mennesker. Jeg hader, når en tjener eller kok laver om på sig selv for at please nogle gæster. Det ser man desværre alt for ofte, men ikke her på Deli’en. I min bog er Deli’en i Risskov blandt de bedste franske restauranter i Aarhus. Det er en bistro, som er sig selv. Tak for det, og bliv ved med det.