Kaos ved Burger King: Youtuber uddeler gratis mad
Der er i øjeblikket usædvanligt mange mennesker ved Burger King i Tilst.
Billeder fra stedet viser en lang bilkø ved drive in, og ifølge presse-fotos.dk er der “propfyldt” indenfor.
Årsagen er, at den populære youtuber Alexander Husum har overtaget restauranten.
Det melder han i hvert selv i en YouTube-video.
“Vi har overtaget Burger King i Tilst i en hel dag, hvilket vil sige, at der er gratis mad til alle, der kommer i dag,” siger Alexander Husum bl.a. i videoen.
På Instagram uddyber Alexander Husum, at der er gratis burgermenuer til alle hele dagen.
Dét budskab har han delt med sine følgere først på eftermiddagen – for et par timer siden i skrivende stund.
Ifølge presse-fotos.dk varer tilbuddet om gratis mad i et døgn.
Se flere billeder fra Burger King i Tilst herunder: