Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kaotiske scener: Bygning på Ryesgade er delvist styrtet sammen

Arkivfoto
Arkivfoto

Voldsomme scener udspiller sig lige nu midt i Aarhus, hvor bygningen Søndre Palæ, der tidligere har huset en Matas, er ved at styrte sammen.

Det oplyser Østjyllands Politi på X:

“Vi er til stede i Ryesgade, hvor vi er i færd med at evakuere en bygning i forbindelse med en delvis sammenstyrtning. Giv venligst politi og redning plads til at arbejde på stedet.”

Seneste melding fra Østjyllands Politi er, at der ikke er sket personskade i forbindelse med nedstyrtningen.

Østjyllands Brandvæsen er dog til stede med 42 brandfolk, som lige nu er ved at undersøge, om der er folk er i bygningen.

“Vi arbejder på at komme ind i bygning for at undersøge, om nogen skulle være i bygningen. Vi skal være 100 procent sikre,” siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders Rathcke til TV2 Østjylland.

Ifølge TV 2 er eftersøgningshunde sat ind til at hjælpe brandfolkene med at undersøge, om folk er i bygningen.

Politiet kender ikke en præcis tidshorisont for arbejdet, men forventer at strækningen Sønder Allé mellem Rådhuspladsen og Rutebilstationen samt på Ryesgade mellem Sønder Allé og Rosenkrantzgade vil være afspærret de næste par timer.

Find derfor alternative ruter, lyder opfordringen.

Personer hjulpet ud af vinduerne

Både politi, brandvæsen og en masse ambulancer er massivt tilstede ved Søndre Palæ.

En borger fortæller til TV2 Østjylland, at hun bevægede sig forbi bygningen, da hun kunne se, at nogle personer stod i vinduerne, hvor hun begyndte at hjælpe dem ud.

“Vi stod med en stige, hvor den sidste lige var hjulpet ud fra den etage. Så kunne vi se, at etagerne styrtede sammen indvendigt. Det gav et kæmpe brag,” siger Anne Sofie Irene Østergaard til nyhedsmediet.

MigogAarhus har mødt Linda Nguyen, der arbejder på Pronto Pizza, som ligger i nabobygningen lige ved siden af Søndre Palæ.

Hun har fået besked på, at hun ikke skal regne med at møde ind på arbejde i dag.

“Jeg så en masse håndværkere bære stolper ud i går eftermiddags, så jeg er faktisk overrasket over, at bygningen først er ved at styrte sammen i dag,” siger Linda Nguyen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.