Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

Af Freja Dumont

I 2015 vandt Karl William P3’s Talentpris, og i 2016 vandt han P3 Gulds hovedpris og hittede på radioen med Ugens Uundgåelige ’Alt Er Fint’, ’Blind Igen’ og ’Forstenet’. Tre numre som vi hørte til aftenens koncert. Karl William har i raketfart vist sit værd og opnået anerkendelse i den danske musikbranche.

 

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

 

Kontakt til det unge publikum

Iført sort jakke og solbriller gik koncerten i gang. Stor musikalitet og rytme i kroppen osede ud af sangeren. Det var en stille start. De unge forrest ved scenen havde dog en god kontakt til sangeren. Han lavede sjov med dem, og de havde en fest.

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

Tryllebundet og snak

Første nummer “Connan” indledte sættet. Derefter fulgte “Forstenet”, der handler om, at kende sig selv bedre end nogen anden, men alligevel stadig kan komme til at glemme, hvad man holder mest af. Karl Williams personlighed og nærvær tryllebandt de fremmødte tilskuere til at holde niveauet kørende. Bagerst i Friheden var der dog gået snakkeklub i den.

 

Burhan G kom forbi

Da mesterværket ”Placebo” blev spillet, rettedes opmærksomheden på scenen. Den blev fulgt op af nummeret “Samme vej”, hvor Burhan G trådte ind. Publikum kvitterede med aftenens hidtil største jubelbrøl. De to musikere mødte hinanden under tv-programmet “Toppen af poppen” og slog sig sammen musikalsk. De supplerede hinanden godt. Så mere af det! Til aftenens tre sidste numre var der fuld knald på og festen i Friheden kom for alvor i gang.

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

Velspillende band

Eftertænksomhed og ærlighed er nøgleord, som fylder meget i Karl Williams musiske univers. Karl William har et særdeles velspillende band med sig. Carl Barsk, Mathias Lion, Frederik Carstens, Tais & Emil Istid, har alle været med live hos Karl William siden starten af hans karriere. Med sine elektroniske sjælesange og flerfarvede følelser, træder han ind i hverdagens dilemmaer, hvor værdikampe og opgør med livsanskuelser kommer stærkt til udtryk.

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

Lidt mere variation, tak

De 5000 mennesker, der var samlet i Tivoli Friheden havde alt i alt en god aften. Folk hyggede sig. Ingen tvivl om det. Det var dog en anelse stille musik til en fredag aften. Der er for lidt variation i tempoet i numrene. Karl William startede stille ud, og festen tog først for alvor fart, da den var ved at slutte. Det er ærgerligt. For der skal ikke herske tvivl om, at Karl William har stor musikalitet, karisma og et velspillende band. En fornøjelse at opleve. Vi kvitterer her med sammenlagt 4 stjerner for aftenen.  

 

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

 

Se hvad der spiller til Fed Fredag her

 

Karl William til Fed Fredag: Langsom start indtil Burhan G kom forbi

 

Del artikel

Andre læser også