Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kathrine Rask – eneste kvinde på det danske junior-kokkelandshold

Af Jan L. Pedersen

Vi mødte aarhusianske Kathrine Rask ved Culinary World Cup 2014 i Luxembourg. Hun er den eneste danske kvinde på juniorkokkelandsholdet. Umiddelbart lyder det hårdt, men efter en snak med Kathrine virkede hun nu meget tilfreds. For hende er det faglighed og samarbejde, der er det vigtigste, og om man er mand eller kvinde er fuldstændig underordnet. Dog er der måske en naturlig forklaring på, at der er så mange mænd i denne, til tider, lidt mystiske kokkeverden. En verden hvor gamle begreber som disciplin, millimeter præcision, hårdt arbejde, samarbejde, klar tale, og hvor klokken 12.07 er klokken 12.07 og ikke klokken 12.08. Aarhus Update tog en lille snak med Kathrine Rask om det at være konkurrencekok, og enlig høne i en gård med mange tatoverede haner.

Hvor længe har du været på juniorlandsholdet?

Det er to år siden, jeg startede på juniorlandsholdet. Jeg tog til en udtagelse på opfordring af en tidligere underviser. Jeg kan godt lide at konkurrere og havde på det tidspunkt lige fået en andenplads til DM for elever. Det var i 2012.

Hvor meget tid bruger du på kokkelandsholdet?

Vi bruger mindst 50 timer om måneden. Men det er alle timerne værd. Holdet, og de folk omkring det, er vildt spændende, og jeg har lært meget af dem. Så på en måde er det faglig udvikling. Ud over det får man en masse kontakter, både i Danmark og udlandet. Det er alfa omega i vores fag. Jeg bor i Aarhus, og træningen foregår på Silkeborg Tekniske Skole. Det er heldigvis tæt på, for mig. Typisk er det søndag, mandag og tirsdag, vi træner, hvilket passer mig fint.

Er det ikke svært at finde så meget tid ved siden af et fuldtidsarbejde?

Jo, det er så. Det kræver meget tid, og derfor er det heller ikke noget, man gør hele sit liv. Det er en periode, hvor man ofrer alt.

Mange af restauratørerne, hvor vi er ansatte, synes ikke, det er sjovt, at vi deltager. De skal jo undvære os. Bare i den her konkurrence er vi væk fra arbejde i 14 dage. Sjovt nok, så elsker de jo at markedsføre sig på, at de har nogle med på kokkelandsholdet. Det er de færreste arbejdspladser som betaler løn til os, mens vi er ude. Det er for egen regning. Det eneste, vi får af dem, er fri til at deltage.

Vi får heldigvis en del betalt af kokkelandsholdet. De dækker vores udgifter i forbindelse med deltagelse i arrangementer med kokke-landsholdet. Så det er kun vores timer, som vi selv betaler.

Hvordan går det med jeres konkurrence?

Det går da godt. Svenskerne er jo foran os lige nu, men det er bare et spørgsmål om tid. Jeg tror, vi topper i dag. Vores samarbejde er helt fantastisk. Alle er gode til at hjælpe og støtte hinanden. Der har været ganske små ting, som skulle laves om. Vi har jo forberedt os grundigt til konkurrencen hjemmefra. Vores roller på holdet var på plads, inden vi tog herned. Vi kender hinandens roller og pladser på holdet, så alle er topmotiverede. Der har været få problemer med tidsplanen, ellers intet.

Er der noget, som har imponeret dig hernede?

Jeg synes, der er stor deltagelse. Over 1000 kokke fra hele verden. Mellem 45.000 og 50.000 gæster. Det er imponerende. Vildt at tænke på, hvor mange som går op i mad, hernede. Det gør da indtryk. Men også, at se på hvordan de laver mad i Asien eller i andre verdensdele, er da spændende. Inspiration er ikke en manglevare hernede.

Største udfordring for dig, som kvinde, på kokkelandsholdet?

Jeg er den eneste kvinde på junior-landsholdet. Der er to kvinder på cateringlandsholdet og en på seniorlandsholdet. Så vi er fire i alt. Man skal være god til at sige sig mening, men det gælder jo i alle sammenhænge. Nogle gange, skal man som kvinde sige den ekstra højt, for at blive hørt. Sådan er det. Ellers synes jeg, det er ligegyldigt, hvilket køn man er, dog vil jeg sige, at jeg da gerne så en kvinde eller to mere på landsholdene.

Hvorfor tror du, at der er så få kvinder til diverse kokkekonkurrencer?

Det skyldes måske, det er hårdt. Jeg ved det ikke, men det er lange dage, en hård branche, hvor fysikken spiller meget ind. Der er ikke mange pauser og det kræver meget af en. Ud over det, så er der både arbejdstiderne og afsavn til familie og venner. Der er jo træning og konkurrencer hele året. Det kræver, at man som kvinde tør sige sin mening, uanset hvad. Det er en mandeverden, men så hård er den nu heller ikke. Om der er kvinder med til konkurrencerne er i sig selv ikke afgørende. Det er kun resultatet, der tæller. Så det er ikke en nødvendighed, at der er kvinder med på holdet.

Fortsætter du, på holdet, efter Culinary World Cup 2014?

Nej. Jeg er 25 år nu, og da aldersgrænsen på juniorlandsholdet er 25 år, så stopper jeg nu. Det skal jeg på grund af aldersgrænsen, men jeg fortsætter så på seniorlandsholdet. Så hvis alt går vel, og jeg er god nok, så håber jeg på mindst to år. Det passer fint med OL i 2016. Jeg glæder mig meget til at deltage på seniorlandsholdet. Det vil helt sikkert udvikle mig mere.

Kathrine Rask – eneste kvinde på det danske junior-kokkelandshold

Del artikel

Andre læser også