Kattegatcentret indtager IKEA: Udforsk livet under havoverfladen
I det dybe blå svømmer majestætiske hvaler, ældgamle skildpadder og farlige hajer.
Havets dyreliv vækker nysgerrighed og fantasi og den lørdag 5. og 12. november kan både børn og voksne blive klogere på livet under vandoverfladen, når Kattegatcentret gæster IKEA Aarhus.
Gennem leg og formidling i børnehøjde får besøgende mulighed for at uddanne sig til “havambassadører” ved to stationer, der bliver opført til arrangementet.
“Vi glæder os utroligt meget til at slå dørene op for en sjov og lærerig eftermiddag, der kan give de besøgende indsigt i havets dyreliv.
Vi håber, at arrangementet kan give anledning til en snak i børnehøjde om, hvordan vi i fællesskab kan passe på vores verdenshave,” siger Tanja Frölich, der er varehuschef i IKEA Aarhus.
Udover et spændende arrangement med Kattegatcentret, vil du i i IKEA Aarhus’ børneafdeling også kunne opleve den nye BLÅVINGAD-kollektion, der er designet med omtanke for livet i havet.
BLÅVINGAD produkterne er blandt andet produceret af genanvendt polyester (OBP), der er samlet op fra havområder op til 50 km fra vores kyster.
Udforsk havets dyb derhjemme
Med BLÅVINGAD-bamserne kan I svømme med delfiner og spækhuggere og blive klogere på både blæksprutter, blåhvaler og skildpadder derhjemme. Bamserne er bløde sovekammerater og har hver især finurlige detaljer, som er kendetegnet for de fem havdyr.
Bamserne kan tages med på eventyr under BLÅVINGAD-sengeteltet, der med sine fine illustrationer lader fantasien løbe frit og gør det muligt at dykke ned i dybet både dag og nat.
Sengeteltet passer til en KURA-seng og skaber de perfekte rammer for en tegnehule med BLÅVINGAD-tegnepapiret eller en rolig aftensstund under det koralblå BLÅVINGAD-dynebetræk. Betrækket har et print med fisk og hvaler, der gør godnathistorien sprudlende livagtig.
Hvad: Udforsk livet under havoverfladen med IKEA Aarhus og Kattegatcentret
Hvor: IKEA Aarhus, Graham Bells Vej 7
Hvornår: Lørdag den 5. og 12. november