“Nødt til at give slip”: Kendt Aarhus-bageri skifter navn

I noget tid har DavidBreadHead antydet, at noget nyt var på vej.
På TikTok har stifter David Milberg tidligere fortalt, at han overvejede at skifte bageriets navn.
For nylig ændrede han bageriets logo.
Og nu er det officielt.
DavidBreadHead skifter navn.
I et opslag på Instagram skriver David Milberg:
“Nogle gange er man nødt til at give slip på noget for at kunne bevæge sig fremad.”
Derfor bliver DavidBreadHead nu til Breadhead.
Læs også: Spis for 299 kr.: Kom først i køen til pre-sale på Aarhus Eat Out “Tilhører os alle”
Og hvad betyder det så?
Aarhus-iværksætteren skriver:
“Et koncept, der rummer alt det, vi er. Vi er et fællesskab, formet af byen, og vi vil fortsat være mere end et bageri, klar til alt det, fremtiden bringer.
Jeg, David, er stadig en del af historien, men Breadhead tilhører os alle — en fælles ånd og en kollektiv fortælling, som hele tiden udvikler sig.”
I logoet er det altså også snart slut med den ikoniske illustration af et surdejsbrød, der bliver holdt op foran et ansigt.
I stedet står der nu bare “BREADHEAD” med capslock – og nedenunder navnet understreger ordene “Citygrown”, at BreadHead er skabt af Aarhus.
For selvom bageriet nok allerede blev omtalt som “BreadHead” af mange aarhusiaenere, så er det altså nu officielt.
David Milberg er ude af bageriets navn, men heldigvis er han stadig med på rejsen.
Og som altid er det spændende at se, hvad han finder på næste gang.
I samme opslag skriver han:
“Mere er på vej — følg med.”