Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendt Aarhus-favorit: Nu får butik nyt navn

Foto: Emil Tengbjerg
Foto: Emil Tengbjerg

Social Foodies på M.P. Bruuns Gade har siden 2016 budt på lækkerier som chokolade, is, flødeboller og kaffe – alt sammen produceret bæredygtigt af småbønder og lønarbejdende i Afrika.

Nu skifter den aarhusianske butik navn og identitet, og fra den 30. april vil butikken fremover hedde Better Treats.

Det oplyser tidligere Social Foodies selv i et opslag på Instagram, hvor de forklarer, at navneskiftet markerer et nyt skridt i deres udvikling.

“Vi ændrer navn – og tager næste skridt. Vi har længe haft lyst til at skabe noget, der er endnu mere vores eget. Navnet er nyt – men tanken er den samme: små ting, lavet lidt bedre,” lyder det i opslaget.

Kvalitet og håndværk i centrum

Navneskiftet dækker dog ikke over en total forvandling, men snarere en videreudvikling af det eksisterende koncept.

Ifølge butikken vil den nye retning fortsat have fokus på håndværk, kvalitetsråvarer og gode oplevelser. Better Treats samarbejder også med producenter, der deler samme tilgang til kvalitet og gode råvarer såsom melblandinger fra Samsø Brød, drikkeklar saft fra Vibegaard Saft, kaffe fra Sydhavns Kaffe – og så fortsætter de et samarbejde med Social Foodies.

Samtidig understreger butikken, at kunderne stadig vil kunne finde mange af de samme produkter på hylderne.

“Missionen er at skabe håndlavede produkter med fokus på kvalitet, gode råvarer og ærligt håndværk. Hos Better Treats arbejder vi med is, chokolade, bagværk og kaffe med en ambition om altid at gøre tingene en lille smule bedre – i smagen, i råvarerne og i oplevelsen,” skriver delikatesseforretningen på deres hjemmeside.

Butikken ser frem til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen under det nye navn Better Treats.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.