Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

På 19. etage: Kendt Aarhus-restaurant åbner i højhus

TRAE-1200x720-1-1024x614

Stor cocktailbar med tilhørende bar snacks, lounge område, frokostkort, omkring 20 ekstra pladser og lukkede selskabslokaler til 60 personer.

Det kan du forvente, når du besøger Syv Ni 13, som den 4. april rykker teltpælene op og flytter ind i Sydhavnslokalerne i Danmarks højeste bygning TRÆ.

Partnerne bag restaurant Syv Ni 13 vil trods flytningen dog hverken skifte det elskede social dining koncept fra Frederiksgade ud, stige i pris eller få hvide duge på bordene.

Det skriver Restaurant Syv Ni 13 i en pressemeddelelse.

“Fordi vi får de ekstra pladser og mulighed for at have selskaber i seperate lokaler, kan vi heldigvis holde priserne, hvor de allerede er. Man får bare meget mere oplevelse for sine penge, når det kommer til rammerne i restauranten.

Men det er vigtigt for os, at det stadig skal være til at komme til en tirsdag aften, selvom vores husleje er lidt en anden. Og så er elevatoren selvfølgelig gratis,” fortæller Kalle Jensen, medejer og stifter hos Syv Ni 13 i pressemeddelelsen.

Samme kendte stil forbliver

Restauranten i Frederiksgade har gennem dets første 5 års levetid modtaget masser af ros for både deres køkkenkreationer og gode værtskab.

De ligger inde med en af de bedste scores på Tripadvisor, når det kommer til restaurantscenen i Aarhus, og derfor ser ejerne ikke grund til, at lave alt for meget om i konceptet:


“Der er stadig ingen hvide duge på bordene – vi tager faktisk de ‘gamle’ fra Frederiksgade med, og upshiner generelt, hvad vi kan, for at spille endnu mere ind i det cirkulære koncept hos TRÆ, end vi allerede gør i dag.

Og så har vi heldigvis mange glade gæster, der elsker vores koncept som det er. Så stemningen, social dining og serviceniveauet i restauranten forbliver i samme stil,” siger Kalle Jensen.
 


Brunch bliver til a la carte lunch

Den største ændring bliver når den ellers velelskede lørdagsbrunch bliver opgraderet til et frokostkort.

Restauranten kommer fra den 9. april nemlig til at udvide deres åbningstider og invitere gæster såvel som lokale virksomheder i Sydhavnen ind fra 11:30-14, onsdag-lørdag.

“Sydhavnen har mange kontorfællesskaber og virksomheder, som vi også gerne vil kunne byde på en frokost. Og da vores brunch før har været meget inspireret af frokost indslag, er det en naturlig udvikling for os at bygge videre på konceptet, og kunne have åbent mere end bare lørdag,” siger Kalle Jensen.

Man kan på frokostkortet se frem til restaurantens egne takes på klassikere som rørt tatar, frokost bøf, håndpillede rejer og en kartoffelmad inspireret af restaurantens pop-up projekt på Samsø.

Det perfekte match med Sydhavnsprojektet

Teamet bag Syv Ni 13 glæder sig til at blive en del af Sydhavnsprojektet i TRÆ, hvor hævede standarder for cirkulært byggeri, naturmaterialer og fællesskab i det lokale står først på menuen.

“Alle værdierne der følger med at flytte ind i fællesskabet hos TRÆ, er bare noget der matcher perfekt med vores egne. Vi prioriterer lokale leverandører, glade medarbejdere og et kreativt køkken.

Teamet, der har skabt TRÆ, har være ambitiøse og innovative i deres tilgang til en kontorbygning. Så vi ser frem til en hverdag i et inspirerende og moderne miljø,” siger Kalle Jensen.

Et P-hus er på vej til Sydhavnen, men for nu må man gå den korte tur på 300m fra banegården og Bruuns Galleri til TRÆ på Kalkværksvej 5.

Restaurant Syv Ni 13 åbnede på Frederiksgade 74 i 2020, og har efter fem år nu sidste åbningsdag på adressen den 15. marts.


Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.