Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny film udspiller sig på aarhusiansk restaurant: Matthesen og Christopher på rollelisten

5f7c3ffc003d8_thumbnail-1024x576

Der var rød løber ved Nordisk Filmbiografer på Trøjborg i tirsdags, hvor kendte personligheder som Renée Toft Simonsen, Thomas Helmig, Tom Kristensen, Christopher og Anders Matthesen var mødt op til premieren på det nye danske Netflix-drama ‘Toscana’.

Det bliver dog ikke muligt for danske biografgængere at se filmen på det store lærred, for den kommer som den første danske film nogensinde direkte på streamingtjenesten Netflix.

Filmen er – sjovt nok – optaget i Toscana, men der er også scener fra Smilets By – nærmere bestemt fra den aarhusianske Michelin-restaurant Frederikshøj.

Kokkedrama i Toscana

Filmen beskrives som et romantisk feel good drama, der udspiller sig i den smukke italieske by Toscana.

”Toscana” handler om den danske Michelin-kok Theo (spillet af Matthesen), som nødtvungent må tage til Italien for at sælge sin fars restaurant efter hans død.

Her møder han Sophia, en af de ansatte, som vender op og ned på hans måde at anskue verden på – både kulinarisk og i kærligheden – og som en anden Lady og Vagabonden begynder de lige så stille at nærme sig hinanden.

Filmen har bl.a. også Ghita Nørby, Sebastian Jessen og musiker Christopher på rollelisten.

https://www.youtube.com/watch?v=E26VtF4dURE

Lunkne anmeldelser

‘Toscana’ er den tredje spillefilm af Mehdi Avaz, der tidligere har stået bag Mens vi lever og Kollision.

Filmen har dog modtaget lunkne anmeldelser og Filmmagasinet Ekkos anmelder skriver bl.a.:

“Toscana smager af Kollision i sin papirtynde karaktertegning og klodsede manuskript.

Der er blevet hugget en hæl og klippet mere end en enkelt tå for at få Toscana ned på halvanden time, hvilket kun efterlader et par scener til hver af de mange forviklinger og intriger, som vi efterhånden har lært er kendetegnende for en Avaz-film.”

I Berlingskes anmeldelse, lyder dommen, at den nye film med Matthesen i hovedrollen falder i klichéerne.

På den positive side skriver anmelderen dog, at filmen ikke er uden charme og fremhæver særligt de italienske omgivelser, der giver lyst til at “google efter rejser til Italien”.

“Man bliver sandelig også sulten på grund af noget ret hæmningsløs madporno, og i det hele taget er man i vældig godt selskab i halvanden time,” lyder det.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.