Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kagen du ikke har smagt før: Kendt bageri sætter moderkage på menuen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Kunne du tænke dig at sætte tænderne i en moderkage?

Det lyder skørt og ikke umiddelbart appetitligt, men bare rolig, det er ikke så grænseoverskridende, som man skulle tro.

I anledning af mors dag har bagerkæden Emmerys lanceret en særlig kage for at hylde verdens mødre, og den har fået navnet Moderkagen.

Formålet med at kalde den økologiske, hjerteformede kage af hvid brownie, chokolade/hindbær-creme og hvid chokolade for Moderkagen er at skabe opmærksomhed om, at alt for mange af verdens kvinder fortsat dør under graviditet eller i barselssengen.

Emmerys er gået sammen med Maternity Foundation, som er en NGO med en afdeling i København, for at sætte fokus på sagen.

Maternity Foundation kæmper for at dygtiggøre jordemødre i verdens fattige og konfliktramte områder, som eksempelvis Afghanistan, Ukraine og Etiopien.

Støt en vigtig sag

Halvdelen af salget af moderkagerne går ubeskåret til Maternity Foundation og arbejdet med at nedbringe mødredødelighed i verdens fattigste lande, og du støtter således en vigtig sag ved at købe kage i anledning af mors dag.

Moderkagen koster 69 kroner og kan købes fra tirsdag 2. maj til og med onsdag 17. maj.

Hvad: Moderkage
Hvor: Emmerys butikker
Hvornår: 2. til 17. maj 2023
Hvor meget: 69 kroner

Af de 69 kr. går halvdelen af salget ubeskåret til Maternity Foundations arbejde.

Har du lyst til at smage Moderkagen, kan de købe den hos Emmerys, som har butikker flere steder i Aarhus.

Del artikel

Andre læser også