Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lukker butik: Kendt brand vinker farvel til Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Det er ikke længere muligt at købe smykker hos Jane Kønig-butikken i Badstuegade.
Det er ikke længere muligt at købe smykker hos Jane Kønig-butikken i Badstuegade.

Skal du på smykkejagt i Aarhus, er der ingen tvivl om, at det er helt oplagt at besøge Latinerkvarteret.

Her finder du den ene smykkebutik efter den anden i de hyggelige brostensbelagte gader.

Men desværre er udvalget ikke helt så stort, som det var for blot få måneder siden.

På det seneste er en række af kvarterets smykkebutikker nemlig lukket, og nu melder endnu én sig i rækken.

Jane Kønig-butikken på Badstuegade 8 havde sidste åbningsdag i starten af denne uge.

“Vi undskylder mange gange for ulejligheden og vil gerne sig vores kunder tusinde tak,” lyder det fra folkene bag.

Dermed skal man fremover lægge vejen forbi Gothersgade i København, hvis man vil besøge en Jane Kønig-butik.

Jane Kønig er nyeste eksempel i rækken af smykkebutikker, der i år har sagt farvel til Latinerkvarteret.

Badstuegade har tidligere mistet Carré Jewellery og LINE&JO, mens Mai Manniches Jewlscph er lukket i Klostergade.

Heldigvis er der stadig rig mulighed for at shoppe smykker i byens ældste kvarter.

Det kan bl.a. gøres hos Julie Sandlau, Maanesten, Amok Smykker og Avilé, ligesom du kan lave dine egne hos Smykbar.

Del artikel

Andre læser også