Pride i Aarhus: Kendt dansk artist giver gratis koncert i midtbyen
Snart indhylles midtbyen i regnbuefarver.
Aarhus Pride vender nemlig tilbage med den store parade, der på lørdag den 30. maj forvandler byens gader til en kæmpe regnbuefest.
Her kan du udover paraden glæde dig til masser af underholdning og musikalske indslag.
Dagens hovednavn er annonceret, og der er tale om en yderst aktuel herre lige for tiden.
“Vi er SÅ glade for at kunne meddele, at Søren Torpegaard Lund vil optræde på vores scene kl. 17.30 den 30.,
Med en lyd, der forener teatrets følelsesmæssige intensitet med moderne pop og sangskrivning, repræsenterer Søren en ny generation af artister, der bevæger sig ubesværet mellem scene og studie. Hans musik kredser om identitet, tilhørsforhold og modet til at være sig selv.
Efter Eurovision arbejder Søren på ny musik, som udkommer løbende gennem 2026 og er skabt i internationale sessions i både Danmark og Berlin. Han er aktuelt med Little Yellow House som sin kreative base i Danmark,” lyder det fra Aarhus Pride på Facebook.
Søren Torpegaard Lund indtager Musikhuspark Scenen kl. 17:30