Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Chokmelding: Kendt duo forlader en af Aarhus’ bedste restauranter

ghrelin-1024x614
Foto: Ghrelin

2025 er kun lige startet, men allerede nu er en bombe blevet smidt på den aarhusianske restaurantscene.

Ghrelin har nemlig meddelt, at der ved årsskiftet er sket store ændringer i toprestaurantens ejerkreds.

Den kendte kokkeduo Anders ‘Kuk’ Kristensen og Nicklas Friis Nielsen, som hidtil har været Aarhus Ø-restaurantens ansigter udadtil, har valgt at sige tak for nu.

Det samme har restaurantchef Stephanie Voss Kristensen, oplyser Ghrelin på sin officielle Facebookside.

Ghrelin fortsætter

I opslaget skriver Ghrelin-teamet og Jonas Langhoff bl.a. følgende:

“Efter seks fantastiske år har vores medejere og trioen Anders, Nicklas og Stephanie valgt at træde tilbage fra deres rolle i Restaurant Ghrelin.

Vi ønsker at udtrykke vores dybeste taknemmelighed for deres uvurderlige bidrag, der har været med til at forme Ghrelin til det, det er i dag.

Ghrelin vil fortsat være åbent som vanligt, og vi er begejstrede for at påbegynde en ny rejse mod et lettere og mere moderne udtryk i både mad og form, samtidig med at vi opretholder vores tårnhøje ambitionsniveau om at skabe en fantastisk spiseoplevelse.”

Mere tid med familien

Anders ‘Kuk’ Kristensen, der også er kendt som ‘Big Cheff’ på TikTok og Instagram, skriver på Facebook, at det har været en svær beslutning at sige farvel til Ghrelin.

“Når en dør lukker, åbner en anden. Det er med et tungt hjerte, men også med accept, at jeg nu sætter punktum for min rejse med Ghrelin. Denne beslutning er ikke taget let, men tiden er kommet til at reflektere og træde et skridt tilbage for at fokusere på nye prioriteter og mål.

Ghrelin har været en stor del af mit liv – et kapitel fyldt med udfordringer, glæder og stolthed. Sammen har vi skabt et univers, der har markeret sig stærkt på Aarhus’ gastronomiske scene. Jeg ser tilbage på årene med en følelse af ydmyghed og taknemmelighed for alt det, vi har opnået.

2024 har været et år, hvor jeg har taget mig tid til at overveje, hvor jeg vil være som mand, far og karrieremenneske. Jeg ønsker at finde en ny balance i mit liv – at bruge mere tid med familien og tage hul på nye eventyr, der kan give mig gnisten tilbage og inspirere mig på nye måder.

Jeg er ikke færdig med den branche, jeg elsker så højt. Jeg ønsker fortsat at være en del af miljøet og at bidrage til at forme og styrke de mennesker, der arbejder i det. Men for nu træder jeg et skridt tilbage som frontfigur og ser frem til, hvad fremtiden vil bringe.

Til alle vores leverandører, gæster og medarbejdere gennem tiden: Tak. Tak for at gøre denne rejse uforglemmelig og for at være en del af Ghrelin-historien. Jeg ønsker det nye team al mulig succes og glæder mig til at se vores lille “baby” vokse sig endnu større og stærkere.

Nu vil jeg fokusere på at nyde tiden med familien, lade op og sætte nye mål for fremtiden. Balancen mellem arbejde og privatliv er essentiel for mig, og jeg ser frem til at finde den rette vej videre,” lyder det bl.a. fra Anders ‘Kuk’ Kristensen.

I løbet af de seneste 6 år har de nu forhenværende medejere af Ghrelin bl.a. været med til at opnå anerkendelse i Michelinguiden, at vinde Børsens Gazelle-pris og at være nomineret til prisen Årets Restaurant 2022 af Den Danske Spiseguide.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.