Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendt fra TV: Kendismægler åbner ny butik i Aarhus

Af Freja Dumont
PR Foto
PR Foto

Du genkender måske ejendomsmægler Adam Schnack fra TV 2-programmet “Vandkant til salg”, hvor seerne kan følge arbejdet med at sælge nogle af landets mest attraktive liebhaverboliger – ofte med havudsigt og unikke beliggenheder.

Nu kan du snart lægge vejen forbi ejendomsmæglerfirmaet Adam Schnack A/S, som udvider sin tilstedeværelse i Aarhus.

I begyndelsen af april åbner virksomheden et nyt kontor på Mejlgade 48 i Aarhus C, samtidig med at der ansættes flere medarbejdere.

Udvidelsen kommer efter en periode med positiv udvikling i byen, hvor virksomheden ifølge ejeren har oplevet stor interesse for konceptet, oplyser ejendomsmæglerkæden i en pressemeddelelse.

“Vi elsker Aarhus – og netop Aarhus har virkelig taget godt imod vores team og koncept. På knapt 18 måneder har vi en stribe spændende salg bag os, og vi er nu klar til at åbne nyt kontor i Mejlgade,” siger Adam Schnack i pressemeddelelsen.

Vil tættere på Aarhus Midtby

Med placeringen i Mejlgade ønsker virksomheden at komme endnu tættere på livet i Aarhus Midtby og samtidig styrke sin tilstedeværelse i Jylland.

Ifølge Adam Schnack giver det nye kontor både en stærk lokal forankring og mulighed for at nå ud til boligmarkedet i resten af landsdelen.

“Fra kontoret i Mejlgade opnår vi god kontakt til det lokale og en rækkevidde til alle de skønne byer, egne og sommerhusområder, der ligger i Jylland,” siger han.

Valget af Mejlgade er heller ikke tilfældigt. Gaden er kendt for sin historiske arkitektur og særlige stemning, som virksomheden gerne vil være en del af.

“Mejlgade er historisk og unik i sin fremtoning. Arkitekturen og stemningen taler til os. Gaden har huset mangt og meget gennem årene, og den fortælling ønsker vi at blive en del af,” fortæller Adam Schnack.

Landsdækkende fra tre byer

Det nye kontor i Aarhus bliver en del af virksomhedens landsdækkende setup. Samtidig med udvidelsen i Aarhus åbner Adam Schnack A/S også en ny forretning i Hellerup, mens kontoret på Frederiksberg Allé fortsætter uændret.

Alle tre placeringer skal tilsammen styrke virksomhedens kontakt til kunder i forskellige dele af landet.

Ejendomsmæglerkonceptet bag Adam Schnack A/S blev skabt for omkring ti år siden og er siden blevet udviklet løbende.

“Virksomheden og holdet står helt skarpt og er klar til at formidle ejendomme gennem nye forretninger på attraktive lokationer,” siger Adam Schnack.

De tre butikker får desuden et særligt udtryk. Indretningen er nemlig skabt af interiørdesigner Nadia Olive Schnack, som har stået for designet af alle virksomhedens forretninger.

Med åbningen i Mejlgade håber virksomheden nu at blive en endnu mere synlig del af bylivet i Aarhus.

“Vi glæder os enormt meget til at blive en integreret del af Aarhus Midtby og byde alle velkommen,” siger Adam Schnack.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.