Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendt pølsevogn til salg: Nu kan du blive ny hotdog-konge i Aarhus

Af Michael Qureshi

Hvis du i disse Corona-tider overvejer at skifte branche, eller hvad fremtiden nu skal byde på, så kommer her en ret unik mulighed.

For hvis du elsker gode pølser og en “hotter” med det hele, så kan du score drømmejobbet.

Du kan nemlig købe en vaskeægte københavner-pølsevogn, som er af den helt klassiske støbning og rykke den ind i midtbyen.

Det er den kendte pølsevogn Clemens Pølsebod, der netop nu er til salg på Den Blå Avis for den nette sum af 70.000 kr.

Så det er ikke den helt store livsopsparing, der skal ud af tegnebogen for at blive vaskeægte pølsekonge i Aarhus.

Kendt pølsevogn til salg: Nu kan du blive ny hotdog-konge i Aarhus

Har adskillige røverhistorier med vognen

Indehaver Jan Clemens er selv fra Hørning lidt uden for Aarhus og har adskillige røverhistorier på bagen med sin pølsevogn.

Flere gange har Jan nemlig udlånt vognen, og en af gangene skulle pølsevognen rykke ud til et rockerarrangement.

En anden gang kørte Jan ud med pølsevognen for at servere pølser inde i ’Ting- og Arresthuset’ i Århus i forbindelse med deres 100 års jubilæum. Det var tilbage i 2006, 9. oktober.

Pølsevognen kan også tage æren for, at flere unge er begyndt at gå i kirke i Hørning.

For Blegind kirke, der ligger i Hørning, lejede i en årrække fast Jans pølsevogn til én gang om året at stå udenfor kirken med gratis pølser efter gudstjeneste.

Kan sagtens forny pølsevognen

Det er ikke længe siden, at pølsevognen som institution i Danmark fyldte 100 år. I den forbindelse lavede vi faktisk en guide til alle pølsevogne i Aarhus – den kan du læse lige her

Jan Clemens synes dog også, at man som pølsemand skal ligge energi i at forny biksens indhold.

Jan fortæller flere eksempler inde fra pølsevognen på Hovedbanegården, hvor ejeren har fundet på nye type pølser, og på den vis konstant forsøger at følge med tiden.

“John, der ejer pølsevognen på Hovedbanegården ’Johns Hotdog Deli’ i København er nok mit forbillede inden for pølsevognsverden, kan man sige,” fortæller Jan til DBA.

Men tiden skal også følge med pølsevognene, og derfor er Jan også flittigt medlem af ’Foreningen for pølsevognens bevarelse’.

Og netop på grund af de få tilbageværende pølsevogne, mener Jan, at du helt trygt kan købe hans pølsevogn:

“Med de få antal pølsevogne, der er tilbage, skal du ikke være nervøs for at have en pølsevogn,” slutter Jan.

Du kan se mere til pølsevognen til salg lige her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.