Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendt Silkeborg-hotel med i Best Westerns danske portefølje

Af anders@sommersangdigital.dk

Silkeborg bliver første danske destination i Best Westerns nye soft brand, da det anerkendte hotel, Gl. Skovridergaard, i januar indtræder i BW Premier Collection, som dermed tæller otte hoteller i Skandinavien. 

 

BW Premier Collection er en global samling af udvalgte hoteller, der giver sine gæster en ekstraordinær oplevelse. Hotellerne har det tilfælles at de markedsføres under eget individuelle brand samtidig med, at de bliver en del af Best Westerns omfattende distribution og loyalitetsprogram. Gl. Skovridergaard er en historisk skovridergård, og tidligere kuranstalt, som ligger fredeligt ved de smukke søer i Silkeborg. Stedet har i mange år fungeret som Jyske Banks kursus- og konferencecenter, og det seneste årti er konference-faciliteterne blevet udbygget og kvalitetsløftet til højeste niveau. I 2015 overtog Ferskvandscentret driften af Gl. Skovridergaard, og i forbindelse hermed blev en gennemgribende istandsættelse fortaget. Hotellet har nu skærpet sit fokus på forretnings- og fritidsgæster, og Best Western organisationen er valgt som samarbejdspartneren, der skal understøtte dette fokus.

 

Vi er i toppen

Administrerende direktør for Ferskvandscentret Knud Bundgaard udtaler: ”I valget af samarbejde med BW Premier Collection har det været vigtigt for os at finde et international anerkendt brand, som har et attraktivt loyalitetsprogram, der kan udvide vores markedsføringsplatform”.

Hotellets naturskønne omgivelser bliver på alle måder inddraget i selve gæsteoplevelsen, der ligeledes omfatter en elegant kombination af høj komfort, stilfuld indretning, sjælden kunst og gastronomi. Både hotel- og konferencefaciliteter er blandt områdets absolutte top, og hotellets karakter gør det til et attraktivt og yderst populært alternativ til Silkeborgs øvrige udbud af kvalitetsbevidste hoteller. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved hotellets konstant høje niveau af gæstetilfredshed.

 

Vidreudviklede hotellets standard

”Vi er glade for at få Gl. Skovridergaard med i familien. Det er et kvalitetshotel som findes på en vigtig destination, hvor flere store hotelbrands ligeledes er repræsenteret med flotte hoteller”, siger Søren Nystrøm, Country Manager for Best Western i Danmark. Daglig leder af Gl. Skovridergaard, Thomas Simonsen, ser ligeledes frem til samarbejdet: ”Vi har investeret tid og penge i at fastholde og videreudvikle hotellets høje kvalitetsniveau. Nu er det tid til at satse på den danske, skandinaviske og globale distribution. Vi ser frem til samarbejdet med Best Western organisationen”.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.