Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Snart fortid på Store Torv: Kendt skobutik lukker med kæmpe ophørsudsalg

roccamore-store-torv-aarhus-1024x614
Der meldes om kæmpe udsalg med op til 60% rabat i butikken frem mod lukningen i slut juni.

Efter fire år på en af midtbyens mest attraktive adresser lakker det nu mod enden for Roccamore.

Skomærket, der er kendt for sine høje hæle, forlader Store Torv, inden måneden er omme.

Det meddeler Roccamore på sin hjemmeside.

Heraf fremgår det også, at der vil være ophørsudsalg med op til 60% rabat i butikken frem mod lukningen i slut juni:

“Tak for mange gode år i Aarhus. Vi har været så glade for at være her, men nu er det tid til at lukke vores butik på Store Torv.

Det gør vi med et kæmpe Closing Sale i butikken, hvor du kan finde modeller fra den nuværende kollektion med 20% rabat, modeller fra Sample Sale med op til 60% rabat og – for første gang i Aarhus – et udvalg af unicorns. 

Kom forbi fra den 19. til den 27. juni, kig på sko, drik et glas bobler og sig farvel til vores skønne personale,” lyder det fra Roccamore.

Roccamores høje hæle er designet af Frederikke Antonie Schmidt, som også er stifter af skobrandet.

Tilbage i starten af 2022 flyttede hun butikken fra Volden 21 til de større og mere iøjnefaldende lokaler på Store Torv 18.

Sidstnævnte ser altså foreløbigt ud til, at blive endestationen for Roccamore i Aarhus.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.